Kodal Hansen

ferietanker

2011-12-27T10:06:00.002+01:00

Når man i hverdagen knapt kan hænge sammen pga af CP barnets reaktioner på overstimulation i børnehaven, så får man godt nok noget at tænke over når det bliver juleferie og barnet langt det meste af tiden hygger sig storartet med sine brødre (som hun eller plejer at tugte) og når hun pludselig fra den ene dag til den anden sover igennem og sover helt til kl. 7.30 i stedet for 05.00 - 05.30

Man kunne få den tanke at børnehaven ikke er god for hende og man kunne få lyst til at holde hende væk fra den...... bare lidt tanker fra en CP-mor på juleferie

Twister

2011-12-23T22:44:00.000+01:00

Nu er det ganske vist snart nytår og mange vil danse munter rundt, men det er nu ikke en dans overskriften hentyder til, men Kamilles kropsbårne hjælpemiddel.

Twisteren skal rette hendes fødder op, så snuden vender fremad.

Det er et bredt elastikbælte med lodrette stivere og elastikker, der løber rundt om hvert sit ben og bliver spændt fast på skoene.

Og hvorfor skulle dette være nødvendigt, når hun lige har været gennem 2 operationer, der skulle rette foden op? Er operationerne da mislykket?

Nej!

Operationen i september ser ud til at ha' gjort hvad den skulle. Der er bare stødt det til at Kamille har forudvendt lårbenshalse, hvilket betyder at hun vrider benene helt oppe fra hoften (Begge ben!) og det kan en operation af senerne i foden ikke ændre på. Normalvis er det ikke noget man vil gøre noget ved, men i Kamilles tilfælde generer det hendes bevægelse - hun falder over sig selv. Twisteren kan give den lille ekstra hjælp, der gør at hun kan løbe frit uden at vælte.

Indtil videre er vi i tilvænningsfasen, hvor Twisteren bare sidder løst på og ikke er strammet op endnu. Lige nu gælder det bare om at hun accepterer at ha' den på.

Og til de nysgerrige et par rystede billeder af en Solstråle in action inkl, Twister

Min mindstemand er SÅ lækker

2011-11-25T11:22:00.000+01:00

...og langt om længe synes lægen det samme, som vi altid har ment: Kristian er lækker og perfekt præcis som han er!!!

Så nu er det slut med at rende til vægtkontrol - Min lækkermås er stadig lille både i højde og drøjde, men så passer han jo til de 2 andre, ikk'?!!

20 mdr - 83 cm - 9,6kg
(Billedet er godt nok fra juni, men han er stadig lige så toplækker!)

Kristian er sjov, dygtig og dejlig. Vi griner af - og med ham hver dag. Han imponerer hver dag med nye sjove ideer og ord. Han render rundt og hygger sig og er vild med sin storesøster og storebror. De tuller rundt og holder i hånden, kører ræs i stuen, leger med lego og traktor, de kysser og krammer og slås. Han kopierer hver eneste bevægelse hans storebror laver og hver eneste lyd hans søster laver. Han kan sige stort set alt hvad vi beder ham gentage - bortset fra ordet "bil" som han kategorisk nægter at sige for alt med hjul hedder "Traktor"!!!

Min mindstemand - helt rask, helt normal, helt vildt lækker - min glæde!!! <3

Den alvorlige astmalæge...

2011-11-18T11:33:00.001+01:00

Har talt med Mathias' astmalæge i dag.

Vi talte lidt om hans anfald, mængden af medicin, vaccinen og hans immunsystem.

Heldigvis er der intet i hans prøver der indikerer noget galt (havde tænkt lidt på mbl-mangel, men den er også normal) . Der er kun hans immunforsvar, der har brug for et skub til at danne antistoffer. Han skal ha' testet niveauet igen til foråret.

Lægen var lidt overrasket over de mængder af anfaldsmedicin vi er nødt til at gi' når det går galt. Jeg havde ellers det indtryk at det var de mængder vi var enige om...(UPS!)

Han understregede at Kolding Sygehus er det sygehus i landet, der har den højeste grænse for de mængder de tillader forældre at give inden man skal indlægges OG at der IKKE er ret langt fra at ha' brug for de mængder Mathias har brug for til at det går rigtigt galt....Faktisk mente han at Mathias nok burde ha' været indlagt ved hans 2 sidste anfald.... :(

Men vi klarede den jo... og Mathias er så traumatiseret efterhånden af diverse behandlinger at jeg vil gå langt for at holde ham hjemme.

Men jeg blev da lige lidt skræmt og vil måske nok køre til Kolding med ham lidt før fremover.....

Tak for de krydsede fingre..

2011-11-15T20:33:00.002+01:00

...det hjalp! :)

(nu tager vi lige alt det gode først :P )

Keld var meget tilfreds med Kamilles fod og resultatet af operationen.
Nu vil han ikke se hende i januar, som aftalt, men først om ½ år - Fantastisk!!!

Han kunne nu alligevel godt se at hun stadig går indad på fødderne. Det vigtige her er at hun faktisk går indad på begge fødder og da hun kun er spastisk i venstre side, ja så handler det om noget andet.
Så fik Kamille et mærke mere på sin skjorte (altså i overført betydning!) og nu har hun så noget der hedder: Fremadvendte lårbenshalse (tror jeg nok han sagde..). Hvilket er noget 10% af alle danske børn har og 9 ud af 10 vokser fra det. Resten bliver opererede i teenageårene (så den tid den sorg).

Han mente godt at kunne se at hun går en anelse mere indad på venstre fod og derfor talte vi om hvad der kunne gøres. Kamilles søde fys var med inde hos Keld og hun havde nogle forslag og Keld havde nogle andre. Men heldigvis blev det helt afblæst at hun kunne ha' glæde af en skinne lige nu. Kamille fik en henvisning til en bandagist, der får frie (næsten da!) hænder til at finde den rigtige løsning for at dreje foden en smule ud ad.

Så på fredag skal Kamille og hendes far en tur til Jette hos Ortos i Kolding. - Føler næsten vi kender hende fordi vi har hørt så meget om hende fra mange andre - kun godt! :)

Jeg skal ikke med - jeg skal bare koncentrere mig om at arbejde efter sidste uges massive sygdom, der gav mig alt for meget fravær...

Og så da lige et par billeder af prinsessen <3
(I hendes julekjole, der lige skulle prøves på inden jul - og ja, det er egen produktion!)

Kryds lige fingre....

2011-11-11T23:13:00.000+01:00

Da Kamille fik gipsen af og hendes ortopædkirurg kiggede på resultatet var han umiddelbart godt tilfreds, men sagde også at vi skulle komme MED DET SAMME, hvis vi synes at foden ikke gjorde fremskridt som den skulle.
Nu synes hendes fys så at der godt kan være brug for lidt ekstra hjælp til at få det optimale ud af genoptræningen.... :( og hun synes vi skal ha' Keld med ind over (Keld er børneortopædkirurgen)... endnu mere :(

Men sådan må det så være! og på mandag går turen så ind til Keld, som har sat kniven i Solstrålen 2 gange.
Hans forudsigelse for nogle uger siden var at hvis det ikke gik den her gang, så ville han højst sandsynligt give hende en skinne og i sidste instans kunne han gå ind og operere i hendes knogler omkring hoften for at korrigere fejlstillingen.

Så derfor er jeg lidt :( eller nok nærmere :( :( :(
Men jeg er blevet bedre til at udsætte de bekymrede tanker til dagen oprinder.

Men vil I ikke nok krydse fingre for at Keld synes alt ser fint ud og fyssen bare må arbejde lidt hårdere?!!! tak :)

PIKTOGRAMMER

2011-10-24T11:48:00.000+02:00

Jeg har ikke fortalt så meget om det...og tror heller ikke I sådan lige får hele historien, men "Thværtifal" kan I få lov at se Kamilles nyeste hjælpemiddel

Dette er piktogrammer, der skærer dagen ud i spiselige bidder og f.eks. gør det lettere at acceptere skift i aktivitet og at man ikke lige kan få lov til det man ellers havde sat sig i hovedet at man ville. Der er nok mange børn i det ganske danske land, der ville ha' godt af en ekstremt struktureret dag, men vores Kamille er så en af dem, der ikke bare har godt af det, men hvor det er en nødvendighed for at mindske indvendigt kaos.

Kamilles har også fået en kugledyne (eller lånt af sin fys indtil bevillingen på hendes egen går igennem) for at hjælpe hende med at sove - og vi ELSKER den og den søvn vi pludselig får :)

Og så kan jeg lige så godt få det sagt: Vi har fået bevilliget hjemmeaflastning. Vi får en sød dame/pige til at hjælpe os herhjemme. Vi har ikke valgt hende endnu, men vi er meget tæt på og vi GLÆDER os enormt meget til at få nedsat vores stressniveau og til at både Kamille og de andre unger får en bedre hverdag.

(og hold da op hvor er I mange der læser med!!!!)

Jeg sagde jo at hun er sej :D

2011-10-16T12:43:00.000+02:00

14 - som i: FJORTEN dage sagde de kloge at der ville gå inden Kamille ville kunne gå. Men se nu bare her kun 5 dage efter...

Resultatet af operation nr. 2

2011-10-10T13:52:00.001+02:00

Kamille var panisk da gipsen skulle af, men hun havde også en rigtig voldsom oplevelse i bagagen fra sidste gang, hvor de brugte 15-20 minutter på det fordi de ikke kunne få den af.

Nu er hun nervøs og øm i foden. Hun vil ikke støtte på den, men jeg forventer at hun er lige så sej som hun plejer og kommer lynhurtigt på benene igen.

I morgen starter genoptræningen!

Arrene er store - så er du advaret!

Først hendes akillesseneforlængelse; 3 bitte små snit

Så hendes post tib transfer, der kræver 2 snit på begge sider af foden. Hun havde massiv arvæv fra første operation, så snittene blev længere af den grund.

Ja, det er lidt stort, men det er ligegyldigt, bare hun får fri bevægelighed og mulighed for at være den pige med krudt i rumpetten, som hun er :)

Jeg har en ven, der kalder hende for GULVRAKETTEN og det er lige hvad hun er <3 og det er lige det vi ønsker at hun skal blive ved med at være. Ikke indskrænket eller hæmmet. Bare Kamille for fuld udblæsning!

Vi håber det her er løsningen!

I dag var det Mathias' 6. fødselsdag

2011-10-03T23:13:00.000+02:00

Åh så nostalgisk man bliver - og så er det som om at man absolut skal prøve at komprimere al sin kærlighed og dårlige samvittighed over skæld ud ned til 1 dag og fylde den op med gaver og kager. Sikke noget pjat - men jeg er med på vognen

Her kommer et par billeder af min førstefødte på dagen og med nogle af gaverne og kagerne.

Mathias er blevet vækket med stearinlys og fødselsdagssang og er på vej ned i køkkenet for at få boller og gaver

Mathias inden aftensmaden (der efter hans ønske bestod af pandekager med is) på sin fødselsdagsgave og i ført en anden fødselsdagsgave (spillerdragt fra Barcelona med "Messi - 10" på ryggen)

Mathias havde flødeboller og kage med i skole på sin fødselsdag. Vi lavede et fodboldhold af flødeboller (selvfølgelig var det Barcelona)

Mathias' flødebolle - MESSI - med lidt længere hår end alle de andre - nemlig "Messi-hår"....

Kagen Mathias havde med til sin klasse - det taler vist for sig selv :)

Har været heldig med kameraet

2011-10-03T22:31:00.000+02:00

Var vist heldig med indstillingerne og at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt...

ihhh, hvor jeg synes de er gudeskønne mine unger - når jeg nu selv skal sige det ;)

Operationen

2011-09-13T22:31:00.001+02:00

Nu skal I bare høre...

Jeg har fået den sødeste mail fra nogen jeg overhovedet ikke kender - men de kender mig og de kender Kamille. Eller de kender i hvert fald bloggen her og har jo så altså skrevet til mig for at fortælle at de er glade for at læse om Kamille, fordi de selv står i en lignende situation. Tænk sig at der er nogle derude, der finder vej herind og tænk sig at de gider efterlade et lille ord.Det varmede bare SÅ meget :)
I deres mail spurgte de til hvordan Kamilles operation er gået. Og det får mig da fluks til tasterne med en opdatering på operationen..... :)

Frøken Morgenfrisk klar til turen ud til Keld på sygehuset

Ventetiden blev lidt længere end forventet, så Solstrålen blev lidt irritabel - men ikke noget der ikke kunne afhjælpes med lidt kvalitetstid med mor i en lille hospitalsseng (godt mor kun er 160 cm...)

Operationen er veloverstået og Kamille ligger på opvågningen. Far holder et godt, men bekymret øje med hende.

Kamille er rolig, men skidt!

Stadig på opvågningen; nu gik det stille af hende og hun blev rigtigt ked af det, så endnu en gang var mor nødt til en tur op i den lille hospitalsseng. Og portøren var sød at lade mig sidde sådan med hende, da vi blev kørt tilbage til sengeafdelingen.

Tilbage på sengeafdelingen og efter is og yoghurt skulle Solstrålen lige ha' en lille lur på 1½ time...som om vi ikke havde brugt nok tid på at vente den dag......

Efter luren havde hun ondt ondt i foden - selvom de havde givet hende en blok smertestillende. Men der blev lige givet en ordentligt stak mere, så hun havde fået alt hvad der måtte gives og så kom smilet tilbage i øjnene :) Hun havde ellers haft så travlt med at ville hjem, men nu fik hun da pludselig tid til at se lidt Ramasjang og spise en rugbrødsmad ;)
13 timer efter vi ankom på sygehuset tog vi hjem igen...

De første dage hjemme har Kamille haft ondt. Vi fik en masse smertestillende med hjem fra sygehuset og det har vi givet hende. Nu får hun ikke smertestillende længere og alt går fint...eller det er måske så meget sagt; Kamille har allerede fået pip af at sidde i kørestolen!

Hun kan slet ikke sidde stille i den og hun roterer rundt, hun er irritabel og sur, hun kommanderer og hundser, hun råber og kradser - ak ja, hun keder sig vist bare godt og grundigt! Vi forsøger ellers vores bedste....

Men heldigvis er der allereder gået 1 uge ud af 5 i kørestol - juhuuuuu!!! eller noget..... ;)

Og hvad har hun så fået lavet denne gang?

Hun har fået en lille forlængelse af sin akillessene og hun har fået en transfer af tibialis posterior (jo jo, jeg kan nok slynge om mig med latinske termer!) På dansk: Hun har fået delt den sene der er for stram på langs. Den ene halvdel bliver på indersiden af foden, den anden er blevet flyttet gennem benet og over på ydersiden af foden. Senen er den, der tidligere er forsøgt forlænget og er en sene, der hænger sammen med den store lægmuskel, der i Kamilles tilfælde er meget meget stærk.

Nu er håbet at den delte sene vil give et lige træk på begge sider af foden og dermed ikke længere give en fejlstilling.....det er håbet!!!!

Kan du ikke helt forstå hvad jeg forklarer, så prøv at google "post tib transfer" og vælg billeder....eller lad være, hvis du er sart!

Ovenstående opdatering er jo meget konkret. Men der sker også en del knapt så konkret for tiden. Noget der handler om hvor længe man kan være stærk og hvor meget der skal til før læsset vælter. Det plejer jeg at være god til at skrive om, men for tiden gemmer jeg mig. Jeg har dog ikke i sinde at gemme mig for evigt og det skulle ligne mig dårligt at hemmeligholde de dystre sider af vores liv. Jeg skal bare lige være klar!

Skid hul i alvoren

2011-09-05T19:13:00.001+02:00

I morgen skal Kamille igennem sin anden operation - en noget større en af slagsen denne gang.
Jeg føler mig noget "alvorligt" til mode og havde forberedt en "Nu skal I se hvordan det står til med Kamilles fejlstilling-video" - en FØR-video, der skulle opfølges af en EFTER-video.

Men Kamille ville det anderledes og Gudsketakoglov for det. Skid dog hul i alvoren! Tingene er som de er, jeg kan ikke ændre dem uanset om jeg bekymrer mig halvt til døde eller ej...så kan jeg da lige så godt grine og nyde i stedet for at ha' ondt i maven og bekymre mig.

TAK til mit dejlige yngel fordi hun er super glad, selvom hun godt ved at i morgen skal hun ind til Keld og ha' "av i foden" og gips på bagefter.

Værsgo' en "Skid hul i alvoren"-film :)

(men måske kan den opmærksomme seer alligevel ane en forkert gang på en indadvendt venstre fod)

Udviklingen fra før til efter og tilbage...

2011-08-16T11:55:00.001+02:00

Kamilles fodstilling for inden operationen den 23. marts 2011

Slem fejlstilling, hvor hun ind i mellem går på ydersiden af foden.

Efter operation og 4 ugers gips

Smuk fodstilling :)4 måneder efter operationen

Tilbage til tidligere fejlstilling og på vej tilbage på operationsbordet... :(Foden krummer igen...

Åh altså - hvor livsbekræftende!

2011-08-12T19:21:00.000+02:00

Bedst som man er sendt til tælling og føler sig tung og vemodig, så tryller mine børn og får smilet og glæden tilbage i mig :D

Angiveligt var det Kristian, der startede legen og det lyder ikke helt usandsynligt ;)

Dette var det smukke og livsbekræftende resultat

Status quo - om igen !

2011-08-12T11:21:00.000+02:00

Hvor er det bare deprimerende :(

Jeg føler mig snart som en af de der dukker, der vipper op igen hver gang den bliver væltet - og så er det altså bare et helt utåleligt irriterende barn, der ejer mig og vælter mig hele tiden, mens møgungen griner og griner hver gang han skubber mig ned... Møg!!!

JA, jeg er sgu' lidt slået ud og gider snart ikke blive ved med at rejse mig op...ku' man ikke bare blive liggende en lille stund...?!

Kamilles operation var vellykket, men hendes fod er alligevel tilbage i fejlstillingen. Måske ikke helt så slemt som før, men det er godt på vej.

Så nu skal hun opereres igen - men en anden operation, der er større og mere indgribende og burde være svaret på Kamilles vanskeligheder.

hmmmm.....troede jeg ville skrive et langt detaljeret indlæg om operationen og begrundelsen for dette valg, men jeg har ikke mere i mig lige nu....er mat og tom!

Endnu et fremskridt....

2011-07-02T15:05:00.000+02:00

For 1 år siden HÅBEDE vi at Kamille en dag ville lære at hoppe, men vi havde ikke nogen forhåbninger om tidshorisonten på dette - bare en gang ville være fint nok.

Det er faktisk ret svært at hoppe. Det kræver stor balance, muskelkraft og koordination af hele kroppen. Det tænker vi jo ikke over, vi gør det bare, men det er nu en gang svært.

I dag hopper Kamille så fint og hun tilbringer uendeligt meget tid på vores trampolin. Hun kommer kun lige hjem om eftermiddagen, så hopper hun indtil vi skal spise - kun lige afbrudt af en enkelt rutsjetur. I weekenderne har hun ikke tid til at spise morgenmad, hun vil UD. Og hvis vi prøver at forklare at det regner, så kommer hun da bare med sit regnetøj og siger: "SÅ mor, Kamille vil ud!"

Det er helt uden tvivl også operationens fortjeneste at hun har lært at hoppe nu :)

Se her hvor flot hun hopper...

12 dage efter

2011-05-02T17:53:00.000+02:00

Jeg er SÅÅÅ stolt af hende...og taknemlig for Keld Daubjergs evner som ortopædkirurg :))

Efter operationen

2011-04-20T21:47:00.000+02:00

Den 23. marts 2011 blev Kamille opereret og i dag - 4 uger efter - fik hun langt om længe gipsen af igen.

Hun har fået en seneforlængelse eller på latin: "myo-tenotomi på muskulus tibialis post. dext."

Vi har været mere end spændte på at finde ud af hvordan resultatet er blevet. Vi har fået fortalt at vi ikke vil kunne se det fulde resultat før om godt og vel 3 måneder, men vi skal gerne kunne se en lille bedring i forhold til før inden for kort tid.

Nu sagde han godt nok også at Kamille nok ikke ville støtte på foden de første par dage... men vi var kun lige nået ud på parkeringspladsen og så gik, løb og hoppede hun :D Nu skal ret også være ret og jeg må tilstå at hun da ind i mellem bliver ked af det og nægter at gå, men hun har tonset rundt hele dagen og endda hoppet på trampolin, så det går vist meget godt :))

RESULTATET

Og nu til det I alle venter spændt på; Hvordan ser det så ud, kan vi se nogen forskel. Døm selv!

FØR

EFTER

Vi vil nødigt forhaste os med en konklusion, men det umiddelbart første indtryk er da at der er en pæn forskel :)

Og selve operationen efterlader ikke de store fysiske beviser. Hun har fået et pænt lille snit, som er noget jeg skønner ingen vil bemærke når rødmen først er forsvundet. Se bare her:

Og så har jeg lige en lille ekstra "gave" til de rigtigt nysgerrige - et lille filmklip af hendes gangmønster - HUSK: det er første dag efter at ha' været i gips i 4 uger.

Kamilles gangmønster INDEN operation

2011-01-30T09:52:00.000+01:00

Jeg er blevet spurgt hvordan det egentligt ser ud med Kamilles fod og dens fejlstilling - hvor slemt er det egentligt?! Og det synes jeg i HØJ GRAD afhænger af øjet, der ser;

når en af Danmarks bedste børneortopædkirurger kigger på foden, så siger han at han meget sjældent har set en så stram sene
Når Brian og jeg kigger på foden, så kan vi se at det ikke er så godt og også til tider lidt problematisk (i sær når hun er træt
Når andre, der ikke rigtigt kender Kamille ser hende, så ser de en frisk pige i fuld gang, der absolut ikke ligner én, der er på vej på operationsbordet

Men nu kan I dømme selv!

STÅENDE
(altså med vægtbæring på fødderne)

SIDDENDE
(uden vægtbæring)
Og hvad denne fejlstilling af foden betyder for hendes gang kan I se på denne lille film. Dog vil jeg sige at hun fjoller lidt med far på filmen, så det ser værre ud her end det normalvis gør.

Kamilles operation

2011-01-27T13:34:00.000+01:00

ja, det har jo været under opsejling siden lidt før jul, men ,for at gøre et ret lang historie kort, nu er det altså vedtaget gennem alle de officielle kanaler at det bliver løsningen for Kamille.

En operation i foden, hvor børneortopædkirurgen går ind og snitter i en sene, der således bliver længere.

Det skal ske allerede i marts (i følge planen - dato følger senere), da de er meget obs. på at hun, i en periode, kommer til at miste noget af den gangfunktion hun har tilegnet sig og der bliver en lang genoptræningsperiode. De vil gerne ha' hende helt frisk og på benene i fuldt vigør igen inden hun skal starte i børnehave til august.

Vi er rigtigt glade for at de har så bredt fokus på HELE Kamille og ikke bare en dum stram sene, der skal gøres noget ved. At de lytter så meget til os og vores tanker, ønsker, bekymringer og behov. STOR STOR ROS til Kolding Sygehus, Børneamb, CPOP teamet :))

Efter en lang genoptræningsperiode skal det så vurderes om hun ikke også har brug for en skinne til at holde foden oppe. Operationen kan måske afhjælpe det behov, men kun måske.

Trods det og trods at jeg tror på at det er den rette løsning for Kamille, så synes jeg bare slet ikke at det er en rar tanke at de skal snitte i hendes helt perfekte lille fod :( Alt hvad der er sket med hende indtil videre har aldrig efterladt et permanent mærke en evig påmindelse...det gør det her....

Det har altid været en trøst, i sorgen over at hun har et handicap, at det var så mildt - at hun ikke har haft behov for hjælpemidler og indgreb. Og nu får jeg lige et "gok i nøden" igen (må da også snart være vant til det...).

Kristian kravler ... :)

2011-01-27T13:18:00.000+01:00

Han har nu kunnet kravle længe efterhånden, men han har altså ikke gidet. Det vigtigste i hans verden har været at komme hurtigst muligt fra A til B og så bare i en fart op at stå og helst skubbe ting (såsom bil, gåstol, skammel osv) foran sig, så han kan gå rundt i stedet for at færdes i de lave luftlag...

Men alle "de kloge" siger jo at det er vigtigt at kravle før man går, så jeg har da gjort hvad jeg kunne for at få ham til at interessere sig for at kravle lidt mere. Og i dag foretrækker han faktisk at kravle...eller altså i prioriteret rækkefølge ser det således ud:

1: STÅ

2: GÅ

3: Kravle

4: Krybe

Så punkt 3 og 4 har byttet plads siden i går :)

Og sådan ser det så ud når Kristian kravler...

Kinesiotape

2011-01-25T17:45:00.000+01:00

Kamilles ene fys er med på lidt af hvert :D

...Og nu er har hun lagt kinesiotape på Kamilles fingre, for at se om det kan få hende til at gå lidt mindre med knyttet hånd. Det ser helt sikkert ud til at virke på hendes tommeltot, som er helt ekstremt hypermobil (de andre fingre er også hypermobile, men tommeltotten er helt tosset!). Om det virker på de 4 andre fingre er lidt svært at se endnu, men hun går da ind i mellem med åben hånd, hvor hun normalt aldrig gør det. Men altså hun har haft det på i 1½ time nu, så vi må lige se tiden an....

Sådan ser det ud.....bare lige til inspiration for jer andre derude :)

..Og forresten; GODT NYTÅR!!!

2011-01-02T07:12:00.001+01:00

Jeg sidder her, juleferiens sidste morgenstund sammen med Kristian, resten af huset sover endnu. Det var en dejlig nytårsfest sammen med verdens bedste mødregruppe (dog måtte vi undvære 1 familie - Øv, Pia - du var savnet). Det blev sent og i sær Mathias må trænge til søvnen nu, for han holdt ud lige så længe som de voksne og faldt først i søvn på vej hjem i bilen omkring kl 02.45
Det er lidt trist at ferien er slut, for det har bare været vidunderligt at være hjemme sammen. Mathias har haft flere dage i nattøj end dage, hvor han nåede i tøjet :) Men jeg kan nu godt mærke på Brian at det er ved at være tid til at komme på arbejde igen... :P

Kamille har rigtigt været med på alle løjerne omkring jul, nisser, julekalender, julemand og gaver i år. Mest af alt har hun været helt opslugt af "Nissebanden i Grønland" som vi har set på DVD hver aften i stedet for det de har vist på TV. Mange gange dagligt bliver jeg spurgt: "Se bessebannen (=nissebanden)?" :)
Juleaftensdag, får ungerne deres gaver af Brian og jeg om morgenen. Så har de noget at få dagen til at gå med og ikke så mange pakker at åbne om aftenen. Det kan godt være lidt overvældende med så mange gaver på 1 gang...

Her er jeg julemorgen med mine enestående unger
Som nævnt fejrede vi Nytår med mine veninder og familier...10 voksne og 14 (LÆS: FJORTEN!!!) børn :) Men det var ikke helt nok for Mathias og jeg, så vi arrangerede nytårsfest igen den 1. januar. Vi lavede lidt lækkert aftensmad. Mathias dækkede fint op med stearinlys, små vinglas og servietter og så skød vi det sidste krudt af inden sengetid. Et stort hit hos ungerne at holde fest. Så Mathias og jeg har aftalt at det må vi gøre noget oftere :) Og helt ærligt, så savnede jeg lidt vores egen nytårsfest i ro og mag herhjemme med ungerne - så 2 fluer med 1 smæk!

Nytårshilsner fra Klanen Kodal Hansen

Jeg vil inderligt ønske jer et lykkefuldt 2011.

Der er mange af jer derude, som jeg holder så meget af og håber at kunne se meget og gøre hvad jeg kan for at hjælpe med at gøre det til et godt år.

De aller kærligste nytårsknus fra "alle os til alle jer..."

Ungernes julegaver "in action"...

2010-12-26T17:38:00.000+01:00

Kamille har fået keyboard af Onkel Marck og Tante Diana og hun synes det er ret sjovt. Tit står hun og synger ind i mikrofonen: "Åh, Mille synger - synger Mille, åh" Så nu kender I teksten. Så er der dømt "Sing-Along", når I ser videoen :P

Mathias har længe ønsket sig dykkerbriller. Kamille og Kristian har foræret ham et par ægte speedo og de er meget populære. Se bare her... :)

OPERATION

2010-12-20T21:17:00.000+01:00

Totalt taget med bukserne nede og helt og aldeles som et uventet chok kommer det for os at vores Solstråle nu skal opereres :(

Vi har i dag været til børneortopædkirurg med henblik på at få en vurdering af Kamilles spastiske fod, da den drejer en del ind ad.
Vi har helt klart forventet at hun bare skulle ha' et lille indlæg i sin almindelige sko. Men han melder hurtigt ud at han sjældent har set en sene, der er så stram som den hun har hen over foden. Det der undrer ham mest er at det kun er den sene, der er stram og at hendes akillessene ikke er stram. Han spurgte flere gange om hun virkeligt ikke går på tæer eller heller aldrig har gjort det. Men det har hun aldrig gjort, heldigvis. Han fejede hurtigt af bordet at et indlæg kunne hjælpe.
Der var 3 muligheder:
1: Botox
2: operation
3: skinne (men den troede han faktisk ikke selv helt på!)

Vi ønsker ikke at give Kamille botox (uden på NOGEN SOM HELST måde at kritisere jer, der vælger botox). Så derfor bliver det operation - allerede i januar eller februar!!!

Jeg vil gerne forklare at vi absolut ikke synes det er fedt at lægge Solstrålen under kniven, men vi er bange for botox i sær pga en italiensk undersøgelse, der viser at botox IKKE kun virker lokalt, men at der der i mod kan påvises rester af det i hjernen efter behandling. Vi taler altså om nervegift, der vandrer i kroppen og muligvis påvirker hjernen. NEJ TAK!!!

Derudover er vi jo så heldige at ha' et reelt valg. Havde han sagt at han ikke kunne se at andet end botox kunne hjælpe, så havde vi jo nok alligevel valgt det til. Og sidst men aller mest vigtigt, så ville botox kun være operationsudsættende - altså han siger at han ville gi' hende botox indtil det ikke virker på hende længere og så ville hun skulle opereres - måske om et par år. Det gør jo valget betydeligt lettere. Ved at vælge operation nu, undgår vi botox og alt det besvær der er omkring det. Det kan da godt være det ikke er sidste gang hun skal ha' den sene forlænget, men det skal i hvert fald ikke gøres så tit som botox.

Så ja!!! Operation først i det nye år, efterfulgt af gips i 3 uger og genoptræning.

Min lille trunte. Hun er sgu' da kun 2½ år - øv :(

Hvor sød har man lov til at være...?!! :)

2010-11-15T10:08:00.000+01:00

Sidste nye billeder

2010-11-13T23:23:00.000+01:00

Det går jo så stærkt og ungerne bliver så hurtigt store. Derfor skal I da også lige få lov at få et kig med og se hvor store de faktisk bliver.
I kronologisk rækkefølge :)

MATHIAS DAVID

5ÅR KAMILLE ALBERTE

2 ÅR 4 MDR

Kamille har været sløj i en uge og der skal ikke så meget til at få tårerne frem for tiden

KRISTIAN GABRIEL

8 MDR

Kristian har været på afvænning hos sin Mi. Og nu driver han ikke længere sin mor til vanvid, men er langt det meste af tiden en sød, glad dreng, der sover som de fleste babyer gør (i modsætning til hvad han har gjort indtil nu :( ) og spiser fint (i modsætning til hvad han har gjort indtil nu!!!). Jeg er sindsygt taknemlig for at min mor kunne tage ham hjem til sig lige den dag, da alt bare var for meget og at det har gjort SÅ stor forskel er bare vildt skønt :)

STATUS: Kamille 2 år!

2010-10-12T12:16:00.000+02:00

Det slår bare alle rekorder :)
I kan dælme godt finde de brede smil frem for her kommer solstrålehistorien om min Solstråle Kamille...

I husker vel at hun desværre pga en blodprop i hjernen kort før fødslen fik en hjerneskade, der har gjort hende spastisk i venstre side af kroppen?!! Vores liv har været mildest talt turbulent i de sidste 2 år pga den skide hjerneskade, medfølgende handicap og rædselsfulde epilepsi, der truede med at gøre hende mentalt retarderet. Det var helt umuligt at forudse at vi i dag - bare 2 år efter - står og føler at vi kan sige at vi har en helt almindelig pige på 2 år, der gør alt det samme, som andre børn på 2 år :D

Kamille er noget særligt!!!Hun påvirker alle, der ser hende - ingen kan kigge på hende uden at føle en varme brede sig i kroppen. Hun er en solstråle i krop og sind.

Da hun startede i dagpleje omkring 10mdrs alderen kunne hun intet andet end at ligge på maven på gulvet og sno rundt om sig selv. Kort efter begyndte hun at krybe. Da hun var 14 mdr. begyndte hun at kravle - hvilket uden tvivl var resultatet af ridefys - hun overraskede alle professionelle omkring hende, der ikke havde regnet med hun ville kunne dette før læænge efter. Da Kamille er 14½mdr finder jeg ud af at jeg er gravid i 17.uge og nu går jagten ind på at hun skal få gangfunktion inden babyens ankomst. Den 8. marts (kamille er 20mdr) - 4 dage før min termin konkluderer vi at hun ikke når op at gå inden babyen kommer, da det stadig har lange udsigter - hun er ikke stærk nok endnu. Dagen efter den 9. marts rejser Solstrålen sig op og går 5 hele skridt SELV. Samme aften går hun fra den ene ende af stuen til den anden. Fantastisk!!! Lillebror Kristian er født den 13. marts - så hun nåede det :)
Siden er det gået vildt stærkt. Solstrålen har udviklet sig så vildt - vi har været oprigtigt bekymrede for om hun var alderssvarende intelligensmæssigt, men nu bliver vores bekymring gjort til skamme. I sær efter hun blev trappet ud af den aggressive epilepsimedicin i januar har hun rykket sig meget. Hun har været længe om at udvikle sprog, da hun jo har fokuseret på motorikken, men nu har hun fået hul på bylden og ordene står i kø... :)

Vi har bøvlet meget med hendes spisning - eller rettere mangel på samme. Men efter kyndig vejledning fra Kolding sygehus har vi knækket koden og hun spiser nu varieret og lidt større mængder end tidligere - hun spiser nu, for det meste, mere en 4 pastaskruer til aften... vigtigst er at hun faktisk er blevet glad for mad og ikke længere ikke kan holde ud at røre ved det og heller ikke længere afviser mad blot ved synet af det.

Kamille er kommet så langt mod sit handicap, at hendes far og jeg ikke længere føler at vi retfærdigvis kan sige at vi har et barn med handicap - selvom det er det der står i hendes laaange journal - et livsvarigt handicap. Men Kamille er sin egen og ligger ikke under for diagnoser og prognoser :)

Hun er netop begyndt til ALM forældre-barn gymnastik og jeg tror faktisk ikke at nogen af de andre forældre eller børn bemærker at der skulle være noget anderledes ved min Solstråle. Forældrene til 2 nye børn i hendes dagpleje blev meget overraskede da de blev informerede om at hun tæller for 2 pga handicap - det havde de ikke bemærket på trods af et timelangt møde med Kamille rendende rundt om sig.

Vi har gennemgået 2 rædselsfulde år (med flere lyspunkter dog :D ) og ikke mange har kunne forstå dybden af vores sorg og angst. Men nu får vi "pengene igen", for ikke mange kan forstå højderne for vores glæde og stolthed, når vi ser på vores Solstråle. Vi lever ikke et gennemsnitsliv, men hvem vil også det, når euforien kan gennemruske os på den her måde?!!

Og desuden så er Kamille 2 år - 85cm (voksede 8 cm fra april til juni!!!) og vejer 10,4kg (laaaangt om længe er vi kommet på 2cifrede tal :D ) Hun er en lille fin fransk model, siger hendes fys :)

(På billedet ses hendes knyttede spastiske hånd)
Tak, fordi du læste med så langt
Kram, Heidi

skulle hilse..

2010-09-27T14:14:00.000+02:00

ja, jeg skal lige hilse fra Kristian og sige at det er kæmpe fedt at kunne trille rundt og rundt og rundt - både den ene og anden vej. Sikke man kan komme omkring og udforske :)

Gymnastik

2010-09-20T13:20:00.000+02:00

Jeg ved godt det er lææææænge siden.

Har været nede at vende med en snert af stress (ja, jeg ved godt jeg er på barsel....). Det er en lang historie og jeg orker faktisk ikke at brokke mig over det lige nu. For lige nu er jeg bare så glad :D

Kamille begynder til helt almindelig regulær normal forældre-barn gymnastik i aften :D

I kan umuligt begribe hvor fantastisk det er at hun kan deltage i noget motorisk på næsten lige fod med "almindelige" børn. Hun begyndte at gå 9. marts i år og nu skal hun dælme til gymnastik :)

Jeg kan ikke sætte ord på...
og I vil ikke kunne forstå....

men det er også lige meget bare I kan glædes med os! :D

Nervøs

2010-06-26T11:30:00.000+02:00

Jeg er ret nrvøs for tiden...

Nervøs for at der skal opstå noget med Kamille! Som jeg har skrevet i mit tidligere indlæg, så går det bare rigtigt godt for tiden og Kamille er en næsten helt normal tøs, der volder os næsten helt normale bekymringer.

Men bare der er det mindste bliver jeg bange og får ondt i maven. Hun skal bare kigge forkert, være stille for længe, lave en lyd mens hun sover...eller...hvad som helst....

Kamille har det godt og der er absolut intet der berettiger min nervøsitet!

Jeg tror jeg har det sådan, fordi jeg er bange for at det er FOR GODT TIL AT VÆRE SANDT, jeg er bange for at det går galt igen.

Jeg må prøve at lægge det bag mig, for det er absolut ikke rart at være bange hele tiden. Jeg må prøve at tro på at det faktisk er vores tur til at ha' det godt.

Underlig blandet følelse

2010-06-26T11:29:00.000+02:00

Jeg synes 2010 har behandlet os godt!

Jeg synes at vi lige nu er ved at komme på fode igen og at vi nærmest kun har HELT ALMINDELIGE bekymringer. Og det er jeg bare så taknemlig for.

Og så alligevel...var til Kranio Sakral Terapi med lille Kristian pga en (ufarlig) stram halsmuskel og får den idé at næste gang han skal afsted skal vi ha' en dobbelt tid, så jeg også kan få en tur. Føler mig lidt fysisk brugt - det er jo hårdt at slæbe for/på 3 unger. Jeg ligger ikke mere i det end almindelig slidtage og træthed.

MEN da hun med stille stemme og direkte øjenkontakt siger at hun bare så godt kan forstå at jeg er træt med alt det vi har været igennem de sidste 2 år (m. Kamille og generelt), er jeg bare lige ved at knække sammen og tude :S

Det kom bare HELT bag på mig! Både at en fremmed kunne se mig så klart og vise mig helt ukompliceret medfølelse og at hun havde ret - altså at jeg ikke er ovre det, at det stadig sidder i mig og slider. Det tog lige pusten fra mig!

Men faktum er dog at DET GÅR GODT for tiden :)

It's official!!! :)

2010-06-20T22:58:00.000+02:00

Nu kendes han også af det officielle Danmark som:

KRISTIAN GABRIEL KODAL HANSEN

Og vi havde en skøøøn dag :)

(Tænkte f.eks. kun på Kamilles "epilepsi-risiko" 3 gange i dag - et meget godt tegn på at tiden gik godt blandt gode mennesker :D )

3 måneders babyer

2010-06-13T21:03:00.000+02:00

Kamille kalder på hunden

2010-06-08T17:22:00.000+02:00

Her kalder Kamille på Sally :)
Det lyder lidt sjovt, men det virker - få sekunder efter jeg slukker kameraet, kommer Sally hen til Kamille :D

Grunden til dette indlæg er at vi koncentrerer os en del om hendes sprog for tiden - og faktisk ser det ud til at hun begynder at rykke lidt. Videoen viser i hvert fald meget godt at hun prøver at sige ord - hvis man hører godt efter kan man høre at hun siger "ali" :)

I dag for 1 år siden

2010-06-07T17:05:00.000+02:00

Sidder med min solstråle, der vil kysse og kramme, på skødet og skriver dette :)

I dag for 1 år siden ramlede min verden.
I dag for 1 år siden blødte mit hjerte.
I dag for 1 år siden lærte jeg angsten at kende.
I dag for 1 år siden forsvandt jorden under mig og jeg faldt og faldt.
I dag for 1 år siden troede jeg ikke på fremtiden.

I dag for 1 år siden blev min solstråle så underligt stille, vendte det hvide ud af øjnene og krampede.
I dag for 1 år siden blev min solstråle indlagt med epilepsi - infantile spasmer (Wests syndrom).
I dag for 1 år siden fandt vi ud af at vores solstråle havde 85-90% risiko for at blive mentalt retarderet af sin nye sygdom.
I dag for 1 år siden fik vi at vide at hvert anfald gjorde hende skade.
I dag for 1 år siden fik vores datter anfald hver gang hun vågnede efter søvn.
I dag for 1 år siden var vi ved at kaste op af angst, hver gang vi tog solstrålen op af sengen eller barnevognen.
I dag for 1 år siden troede jeg alt skulle stoppe her!

I dag er vi længere end vi overhovedet havde turde håbe på.
I dag er min solstråle i de 10-15%, der kommer ud på den anden siden UDEN mén.
I dag er hun medicinfri og diagnosen fremgår ikke længere i journalen.

I dag prøver vi at leve med visheden om at hun med overvejende sandsynlighed får en ny type epilepsi.
I dag ved vi ikke om epilepsien dukker op i morgen eller om flere år.
I dag prøver vi at lade være med at tænke på at hun ligger i risikogruppen til at få nogle af de rigtigt grimme epilepsityper, der igen kan rive alt håb fra os.

Men i dag er det svært!
og i morgen smiler vores smukke Kamille til os og vi kan igen presse tankerne i baggrunden om hvad der skete i dag for 1 år siden.

Baby

2010-05-11T13:03:00.000+02:00

Min lille Kristian

Beklager billedkvaliteten - jeg ved ikke lige hvad der er gået galt. Men det vigtigste er vel også de dejlige babylyde :)

Arverækken...

2010-04-26T12:37:00.000+02:00

Her er de så...arvtagerne i dynastiet Kodal Hansen.

Lillebror Kristian har lige haft besøg af sundhedsplejersken og som man nok kan se på billedet, så mangler han ikke noget :P

Han vejer nu i en alder af 6 uger 4600gram og er 58cm lang. Han tager altså ca. 41gram på om dagen :D En tommelfingerregel er at spædbørn skal tage 25g. på pr. dag, så han følger godt med ;)

Jeg er så stolt at mine unger. De er så søde ved hinanden (når de ikke lige slår eller skriger ;P ) og er så dygtige. De viser så stor social forståen og kærlighed. De er bare noget helt særligt og jeg elsker dem så højt.

Og I andre må jo bare lære at leve med at jeg har de kønneste unger :)

smuk smuk og skøn - synes jeg :)

2010-04-07T10:42:00.000+02:00

Bare lige et par enkelte billeder af et par af mine børn - ingen af storebror i denne omgang desværre.

En sovende engel
Man er vel aldrig for lille til at ta' en lur på sansegyngen, mens det stille vugger...?!!!

Kamille er intet mindre end begejstret over at kunne gå.

Hun elsker det og gider ikke kravle mere - hvorfor også når man kan gå :) Vi kan godt se at når vi når til aften er hendes gang påvirket og hendes ben er trætte. Men hun skal nok få det trænet op!

Kamille forsøger at charme sig ind hos fotografen - og det gør hun vist meget godt!

Fødselsberetning!

2010-03-19T13:43:00.000+01:00

Her er historien om Kristians fødsel.
Den er med detaljer og alt hvad man kan ønske sig...eller hvis man er mand eller lidt sart, så er det måske mere end man ønsker sig ;) Så må du lade være med at læse med her...

På trods af at jeg først opdagede at jeg var gravid, da jeg var i 17. uge var jeg temmelig utålmodig allerede fra uge 37+0, hvor barnet anses at være født til tiden. Jeg havde ellers forsvoret at jeg ville blive utålmodig, men jeg er bare så dårlig til at være gravid. Godt nok var lægen ikke enig med mig, for jeg havde super flot blodtryk og alt forløber som det skal. Men jeg får vand i benene og meget ondt i bækkenet, så jeg bliver så træt af at være gravid at jeg længes efter veernes smerte.

Da dette var min 3. graviditet bliver jeg, som det er normalt for 3. gangs gravide, i ugerne op til termin snydt flere gange af drilleveer og flere gange er jeg overbevist om at nu er det ”nu” og at dette da ikke kan gå i sig selv igen. Dagen inden fødslen og faktisk på terminsdagen, er jeg så sikker at jeg endda siger til min mand at han nok skal regne med at få tidligt fri. Men ak, det går i sig selv!

Lørdag den 13.03.2010 på præcis sammen tid som dagen inden, nemlig kl. 04.30 får jeg plukveer, der bider lidt mere end normalt. Præcis som dagen før, hvor det stoppede igen, så jeg troede ikke rigtigt på at det blev til mere. Plukveerne bliver ved og op ad formiddagen ser jeg slim i blandet lidt lyserødt, desuden begynder plukveerne at blive regelmæssige med ca. 15 min i mellem. Så nu tror jeg på at det bliver i dag.

Sådan går hele formiddagen og det meste af eftermiddagen – regelmæssige plukveer og slimproppen, der langsom glider ud. Først hen mod kl. 16 begynder plukveer at blive erstattet af veer. Det er stadig ikke noget, der gør ondt, men jeg kan godt mærke at jeg nærmer mig fødslen.
Storebror er til gymnastikopvisning med hele familien, men den kommende storesøster er temmelig syg og jeg bliver derfor hjemme med hende. Efter gymnastikopvisningen kommer hele familien hjem til os og skal ha’ eftermiddagskaffe. Så med begyndende veer trisser jeg rundt og passer en syg pige, bager boller og kage, dækker bord til kaffen og har sørme også gæster og sidder pænt til bords med dem. Det synes mine svigerinder, der endnu ikke har børn, var rimeligt overskudsagtig. Jeg kender min krop og ved hvornår det er tid til at køre. Det bliver det også pludseligt! Da den sene eftermiddagskaffe er overstået, siger jeg til min mand at nu skal vi af sted. Veerne niver efterhånden lidt og jeg kender udmærket den trykkende fornemmelse bagtil. Når den fase først starter, så begynder det at gå stærkt. Vi pakker taskerne, afsætter de 2 storesøskende til forskellig pasning og overlader oprydningen efter kaffe og kage til familien.

Kl. 17.15 sidder vi i bilen og jeg ringer til Fødegangen at nu er jeg på vej. Jeg havde ringet tidligere og advaret dem om at jeg kom i løbet af dagen. På vej derind klager min mand over at det er pinligt at komme i en bil, der er så beskidt, så han vil gerne i vaskehal. Det kan jeg godt lige overskue, han skal bare love at tage den korteste vask.

Kl. 18.15 ankommer vi til fødegangen, hvor jordemoder og en jordemoderstuderende modtager os. Straks siger JM at jeg med ”hendes kliniske øje ikke ligner én, der er i fødsel”. Det siger jeg til hende jeg godt kan forstå, ”men bare vent til du har undersøgt mig”. Hun finder at livmoderhalsen er udslettet og jeg er små 4cm åben. Men med de små veer (ca. 5 min interval) jeg har kan der gå længe endnu. Vi giver hende en seddel med vores ønsker for fødslen og en kort beskrivelse af mine andre fødsler. Herefter tager hun os alvorligt og giver os en fødestue. Vi får en anden JM og den studerende bliver hos os, for den fødsel hun var ved at følge ville nok ende i KS, så de mente at hun ville få mere ud af at følge mig. Den nye JM er samme som jeg fødte med sidst og snakken går lystigt med det samme.

Kl. 18.52 kommer jeg i badekar og mine ellers fine veer går fuldstændigt i stå. Jeg sidder pænt og venter på veer, men i løbet af 40 min får jeg kun 2 - 3 stykker.

Kl. 19.30 stiger jeg op af badekaret, for jeg synes ærligt talt at det var pinligt at være på sygehuset for at føde og så sidde der som en badegæst. Jeg når også kun lige at sætte begge ben på gulvet, så kommer veerne tilbage. Der er stadig tale om veer, der bider lidt, men ikke slemt. Jeg går under bruseren og nyder det.

Kl.19.50 er styrken af veerne steget, men jeg kan stadig fint være med. På et tidspunkt mærker jeg 2 små smæld og kigger forundret på min mand og siger at jeg tror vandet gik. Men der kommer ikke rigtigt noget vand. Ved mine andre fødsler har jeg ikke været i tvivl når vandet gik, for det kom i en stor skylle.

Kl. 20.12 går jeg ind på fødelejet og bliver undersøgt for at finde ud af hvor langt jeg er i forløbet, da veerne kommer med korte intervaller og er steget i styrke igen. JM siger at vandet var gået, men at det nok ikke kunne rende ud pga. barnet. Desuden er jeg 6-7 cm åben og at barnet stadig står lidt højt. Jeg er chokeret! Ved min sidste fødsel gik der 1 time fra jeg var 4cm til jeg havde født. Og nu 2 timer senere er jeg kun 6-7 cm. Jeg begyndte at frygte en marathonfødsel.

Kl. 20.20 Efter undersøgelsen og et par veer rejser jeg mig op og står lidt foroverbøjet ind over fødelejet. Her står jeg godt, for jeg kan bevæge bækkenet under veerne og min mand kan massere min lænd. Veerne er ret heftige og jeg trækker vejret så dybt ned i maven jeg kan. Min mand får nogle rosende ord med på vejen for sit gode arbejde på min lænd. Men jeg brokker mig (i en venlig tone) til JM, for det tryk jeg mærker bagtil er ret intenst og passer ikke med hendes 6-7cm og et barn, der står højt. Hun siger at jeg helt sikkert vil kunne mærke forskel når den bevæger sig ned og hun fik ret. Jeg begynder at glæde mig til fødslen er overstået, for veerne er stærke. JM siger at når presseveerne kommer skal jeg huske at gispe lidt ind i mellem, så det ikke går for stærkt og jeg ikke sprækker for meget.

Kl. 20.27 går en almindelig ve lige pludseligt over i pressetrang og jeg står helt oppe på tæerne og gisper alt hvad jeg kan. Jeg råber på JM, der lige har lyttet hjertelyd og er på den anden side af sengen for at lægge doppleren på plads. Jeg tør simpelthen ikke slippe og presse før jeg er helt sikker på hun er der. Flere gange kalder jeg på hende…hun står bag mig, jeg kan bare ikke se hende. Hun beder mig give slip, presse og give god plads til barnet. Men det er så svært at slippe igen, når man har spændt op. Lige som hvis man fryser og lige skal overvinde sig selv til at slappe af, for så er det slet ikke så koldt. Jeg holder op med at gispe, går lidt ned i knæene, flytter benene ud til siden og giver mig selv lov til at presse. Vores barns hoved kigger ud i første presseve (Ja, alt det her nåede vi i 1 presseve!). Jeg får en kort pause og jeg kan høre på min mands stemme at han er helt rørt over at kunne se sit barns ansigt. Det er også første gang at han rent faktisk ser barnet komme ud. 1. gang stod han ved mit hoved og holdt iltmasken. 2. gang nåede vi slet ikke at se noget, for hun nærmest faldt ud af mig.

Kl. 20.29 kommer 2. presseve og jeg er ikke længere nervøs for at presse. Det føles nemlig meget bedre end at holde igen. JM spørger om jeg selv vil tage i mod, men så meget overskud har jeg nu alligevel ikke – jeg har brug for mine hænder til at støtte mod sengen. Uden megen anstrengelse kommer resten af vores helt nye baby ud. Jeg kigger straks ned og tager min lille dreng op. Han er fin lyserød og skriger med det samme – en stor lettelse! Jeg tager et hurtigt kig mellem babys ben ser at vi har fået en dreng. Det har jeg gættet på fra starten og nu har jeg ”gættet” alle mine 3 børn rigtigt. Der må altså være noget om det der intuition! Han får fuld apgarscore med det samme.

Jeg føder:
2timer og 15min efter jeg var 4cm åben (aktiv fødsel
17 minutter efter jeg er 6-7cm åben
i 2 presseveer

JM, den studerende og en assistent kommenterer hvor lidt jeg bløder og på et tidspunkt står de alle 3 for enden af sengen, hvor jeg er kommet op for at føde moderkagen, og siger ”jamen, man kan jo slet ikke se at du lige har født”. Selvom jeg selvfølgelig er glad for at alt er pænt og i orden forneden, må jeg sige at jeg synes det var ret komisk at ha’ 3 damer til at stå og kigge og komme med den slags kommentar.

Den studerende står for at få moderkagen ud, men den vil ikke rigtigt komme. JM giver mig nogle nåle i for at løsne den og siger at hvis den ikke snart kommer, må de gribe til andre metoder.

Kl. 21.00 overtager JM for nu skal moderkagen ud. Hun beder mig lade benene falde ud til siden og presse mens hun hiver og med et snuptag og helt uden problemer kommer moderkagen ud. Et bevis på at erfaring altså tæller. Igen bemærker de hvor lidt jeg bløder – i alt 100ml.

Den studerende var nærmest lidt i chok over forløbet og at det var gået så hurtigt og da de går ud og lader os ligge lidt for os selv og nyde vores søn, siger JM til hende. ”så har du også prøvet en lynfødsel”.

Vores søn bliver undersøgt, målt og vejet til 52cm, 2880g og får naturligvis kommentarer med på vejen om hvor smuk og lækker han er.

Kl. 23.00 kører vi atter hjem

Vores søn hedder Kristian Gabriel og er meget nem, han spiser flot og sover om natten – jeg er kun oppe med ham 1 gang pr. nat.

Han har de dybeste øjne og jeg er smaskforelsket i min lille dreng og blev det i det sekund han kom op til mig. Ved min første søn slog kærligheden mig som en hammer på 3. dagen og ved min datter tog det næsten 10 dage før jeg synes jeg kendte hende godt nok til at elske hende ubetinget, men denne gang var den der bare med det samme. Fantastisk!!!

Jeg elsker at føde og min krop er rigtigt god til det. Så det er næsten ærgerligt ikke at bruge den til det igen. Men vores Kristian er vores sidste barn og det er måske meget godt, for selvom jeg er god til at føde, så er jeg elendig til at være gravid og er glad for ikke at skulle igennem de trængsler igen.

KH Heidi – mor til Mathias David smuksak ´05, Kamille Alberte solstråle ’08 og Kristian Gabriel lækkermås ’10

Kristian

2010-03-14T16:07:00.000+01:00

Bare ganske kort!!!

Lækre Kristian Gabriel Kodal Hansen kom til verden den 13.03.10 kl. 20.29
Han er 52 cm og vejer 2880 gram

Hun nåede det, sgu'!!!

2010-03-09T19:50:00.000+01:00

NEJ NEJ NEJ - JA JA JA JA JA Wiiiihhhhhuuuuuu!!!!!

Kamille går sgu' :D
Tænk sig, hvor er det ubeskriveligt vildt - jeg er simpelthen helt rundt på taget lykkelig -euforisk glad. Nøj, hvor har støjniveauet herhjemme været højt her til aften. Der er blevet skreget og jublet og leet højt - VILDT HØJT!!! :D

For lige pludselig slap hun og fik 5 skridt. Jeg troede ikke vi kunne få hende til det igen, men jo da... igen og igen og igen og hun griner og griner af fryd. I kan tro hun ved hvad hun har præsteret. Fantastisk!!!

Da jeg fandt ud af jeg var gravid tilbage i starten af oktober, sagde jeg til alle, der er med til at træne Kamille at de skulle i arbejdstøjet, for Kamille skulle lære at gå inden 12. marts, hvor jeg har termin. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at slæbe både hende og babyen. Det havde vi ikke lige regnet med kunne lade sig gøre..... Så jeg var indtil for bare et par timer siden fuldt ud tilfreds med at hun kunne gå ved 1 hånd. Så skulle jeg ikke slæbe, bare holde i hånd. Ganske udemærket, men det her er da bedre....100.000.000.0000X bedre :D

Uha uha, jeg er så lykkelig (og så kan baby jo også frit kigge ud nu - men jeg er heldigvis slet ikke utålmodig ;)

Smuklinger

2010-02-26T11:27:00.000+01:00

Stik lige den....

De smukkeste unger, dem har jeg da :)

Mavebillede 38+0

2010-02-26T09:59:00.000+01:00

Så er der billede af en strandet træt hval...

(eller det er måske så meget sagt, for jeg producerer åbenbart kun små babyer).

Hvornår?

2010-02-23T21:08:00.000+01:00

Termin om 17 dage....

Mathias er født 8 dage før termin
Kamille er født 5 dage efter termin

Og jeg har bare en fornemmelse, der siger mig at denne baby ikke har tænkt sig at vente til termin...
Men man ved jo aldrig og kan blive så grueligt snydt...

Nej, du er ikke gået forkert...

2010-02-19T15:12:00.000+01:00

Jeg trængte bare til lidt forandring, så derfor ser bloggen lidt anderledes ud end den plejer.
Jeg rykker nok lidt rundt i den næste tid og måske går jeg tilbage til mit gamle look igen - hvem ved! :)

Fuldbåren!

2010-02-19T08:15:00.000+01:00

...Eller hvad det nu hedder...

I dag er jeg fulde 37 uger gravid og starter min 38. uge!
Det betyder at fra i dag anses minibebse at være født til tiden :)

I går var vi til en ekstra vægtscanning!
Det var lidt ubehageligt - i tirsdags var jeg til jordemoder og hun synes ikke helt baby voksede, som den skulle og generelt var lidt lille. Dette scenario havde vi allerede talt om da vi mødtes første gang, da Kamille jo var lille og vurderet forkert vægtmæssig. Derfor blev vi hurtigt enige om at en vægtscanning kunne give ro på tankerne og udelukke at jeg er en af de kvinder, hvis moderkage virker dårligere og dårligere for hver graviditet.

Vægtscanningen viste heldigvis (naturligvis) at alt er i skønneste orden :D
Minibebse blev vurderet til at veje 2875g, hvilket skulle være ca 6% under normalen, men altså på ingen måde noget de anser for interessant. Desuden skulle en vægtscanning kunne svinge med +/-10%. Jeg har dog hørt beretninger om at det kan dreje sig om meget mere - så vi må jo bare vente og se hvor stor den er, når den engang vil ud :)

Hold da K*** hvor hun rykker :D

2010-02-11T16:57:00.000+01:00

Ej, hvor har vi ventet...og troet at vi skulle vente læææænge endnu, men i morges kalder Mathias på mig med vild begejstring i stemmen (han er bare SÅ sød og glæder sig også meget over Kamilles fremskridt :)). Jeg skynder mig at kigge og Kamille går sørme efter sin gåvogn.

Det plejer hun simpelthen ikke turde - kun hvis vi holder den eller hvis Mathias sidder på den. Hun har indtil nu pure nægtet at gå efter noget, der kunne flytte sig af sig selv dvs. en stol ville hun gerne gå efter fordi den flytter sig kun, når hun skubber den.

Så det her er altså STORT!!!

Jo jo, det ved jeg godt det er hver gang Kamille gør noget nyt, men I skulle bare vide hvilken følelse hun giver os indvendigt, når hun rykker. Det kan ikke beskrives...vi har alle kriller og sommerfugle i maven og render rundt med det største smil - os ALLE inkl. Mathias og Kamille selv.

Så nu er det inden for rækkevidde at hun begynder at gå helt selv. Jeg tror nu godt der kan gå lang tid endnu, men det er næste trin og det er helt helt helt sikkert at det kommer - Kamille skal bare lige finde ud af det i sit eget tempo.

Jeg håber I kan få bare en flig af den glæde vi har i dag :)

Hul i hovedet...

2010-02-10T13:25:00.001+01:00

Ja, helt bogstaveligt ;P

I dag måtte jeg skynde mig op i børnehaven for at hente en meget ked Mathias, der havde fået en stor flænge i hovedet. Han sad ved en pædagog med masser af blod i håret og panden. Og selvfølgelig begyndte han at græde helt hulkende ulykkeligt, da jeg kom. Det tror jeg vi alle kender; at man kan klare en del, men når mor kommer, så bliver vi helt små og vil bare trøstes :)

Mathias er blevet slået med en spade i hovedet af en anden dreng.

I sidste uge kom han hjem med et ordentligt blåt mærke i panden, da en anden dreng havde kastet legetøj i hovedet på ham og ugen før fik han et gevaldigt sæbeøje, men det var dog et helt hændeligt uheld.

Da han var blevet trøstet lidt, kørte jeg ham til lægen, hvor han kom til ret hurtigt :)

Både sygeplejerske og læge var noget forundrede over at det var sket i en børnehave. De mente at der godt nok var blevet slået igennem, da han fik den spade i hovedet.

Heldigvis kunne det limes (Puha, tænkte moderen. Så skal han da ikke ligge stille så længe :P)

Men det var altså også kun fordi det var sådan et fint lige "snit" at det kunne limes, for den var faktisk for lang, men jeg tror godt de ved at det er at foretrække med børn :)

Mathias klarede det ganske fint. Han var selvfølgelig lidt ked af det - i sær da sygeplejersken barberede hans hår af ;)

Så nu er det vist bevist...Jeg har en RIGTIG dreng!!!

Ører - del 2

2010-02-10T13:15:00.000+01:00

I går var vi til ørelæge, Mathias og jeg.

Og ørelægen fandt nøjagtigt hvad jeg regnede med derinde :(

Vi fik os en lille snak omkring de her dræn.

Ørelægen erkendte at han var lidt konservativ hvad dræn angår - altså han holder lidt igen.
Jeg vil jo utroligt gerne ha' nogel nye i, men jeg erkender også at jeg ikke har hans ekspertise.

Han fortalte at det godt nok ser skidt ud derinde, men at han til gengæld også kan se på Mathias' trommehinder at de har haft dræn flere gange (=arvæv), hvilket i længden jo kan give "stive" trommehinder, der nedsætter hørelsen (så vidt jeg har forstået!).

Kompromisset blev at vi giver det 3-4 uger og hvis det ser lige sådan ud til den kontrol, så kommer han på næste operationsdag (10. marts - kun 2 dage før min termin ).

Bare lige en update på et sæt ører, der kan give hvem som helst rynker i panden.

arghhh....møgører :(

2010-02-08T10:57:00.000+01:00

Mathias tabte sine dræn i november og i december havde han lige 2 gange MØB oven i hinanden med sprængte trommehinder og alt det "sjov" og natteroderi, der hører til.

Så fik han en omgang antibiotika og da han kom til kontrol i starten af januar fik vi for første gang NOGENSINDE den besked at hans ører så HELT normale ud. VILDT!!!!!!

Så derfor blev det naturligvis ikke til nye dræn i januar.

Og selvom man selvfølgelig har et lille bitte håb om at han er ude over øreballaden og er vokset fra det nu, så vidste vi jo godt at det var en stakket frist.
Og nu har han så i en uges tid haft ondt i ørerne. I går bad han helt uopfordret selv om smertestillende og sagde at han ikke kunne høre os så godt og at jeg skulle ringe til ørelægen - PUHA, så har han det altså skidt, når han selv beder om de ting, for det er abslout ikke noget han bryder sig om (hverken medicin eller ørelægen!).

Det er en stor hjælp at han er blevet så stor og selv kan sætte ord på graden af smerte/irritation i ørerne. Vi kan spørge om det kløer eller gør ondt, om han har brug for medicin og vi kan forklare ham at det er bedst han siger til i god tid inden han skal sove hvis han har ondt, for det gør mere ondt når man ligger ned og medicinen skal lige ha' lidt tid til at virke. Det er virkeligt dejligt at kunne spørge ham og snakke med ham om det. Det gør også besøgene hos ørelægen meget mere tålelige :)

Nu har han så fået en tid til i morgen - de kender ham så godt dernede at vi ALTID får en tid enten samme dag eller dagen efter :). Og jeg ved godt hvad ørelægen finder derinde :(
Men han har altså også lovet os at han sætter dræn i uden vrøvl, hvis der var det mindste igen. Og det må man jo sige der er nu.... Og det er jo heller ikke holdbart at ha' vrøvl med ørerne så mange gange på så kort tid - altså ikke at kunne klare sig uden dræn i 2 mdr uden gentagne MØB.

Jeg synes selvfølgelig ikke det er lykken at min dejlige guldklump skal i narkose og jeg ved at han vil blive ked og bange, men de dræn gør altså bare livet lettere for både ham og os. Så kryds fingre for at ørelægen er enig med mig i morgen.

Tøserne shopper

2010-02-02T20:05:00.000+01:00

Ih, så begynder det :)
Glæden ved at ha' en pige er bl.a. at vi kan dele tøseinteresser f.eks. shopping.

Jeg ved godt at det siges at alle piger er vilde med sko og ejer alt for mange par, men sådan er det ikke helt med mig. Jeg har et lidt mere afslappet forhold til sko.

Det sjove er faktisk bare at Kamille er MEGET vild med sko.

Og jeg kunne godt gå hen og lære lidt af hende, for vi har lige været nede og købe disse vidunderligt søde sko til hende. Og jeg er altså solgt - hvor er de bare kære :)
Kamille var helt væk i dem og ville slet ikke slippe dem igen, så ekspedienten kunne pakke dem ned ;)

Så det er da dejligt at ha' fået en pige...vi skal nok komme til at hygge os med tøsefnidder fremover :)

Se hvad jeg kan....det plejer jeg ellers ik' at ku'!

2010-01-31T12:56:00.000+01:00

GODT NYTÅR!!!!

2010-01-01T13:15:00.000+01:00

Uge 29+5...

2009-12-30T11:12:00.000+01:00

Bare omkring 10 uger igen... det er da for vildt!!!

Jeg er helt sikker på jeg ikke når at blive utålmodig, når jeg nærmer mig termin denne gang. Spørgsmålet er om jeg overhovedet når at blive klar ???

En lille opdatering på størrelsen af babyhulen... der er vist lige sket lidt over julen. Og jeg tror ikke det er chokolade det hele ;)

A pro pos "projekt 12 år tilbage i tiden", så mangler jeg stadig at tage 1kg på for at ha' nulstillet mit vægttab. Dvs. at jeg stadig har tabt 1 kg i forhold til før og det er da ikke helt skidt, når jeg nu er næsten 30 uger henne og kun mangler 10 uger. Hvis jeg nu opper mig rigtigt meget og spiser æbler til jeg kvalmes, så burde jeg kunne holde kiloene på sidebenene lidt på afstand.

Mit mål er at jeg fra i dag max må tage 5-7kg på. Det burde kunne lade sig gøre, hvis jeg da ikke bliver en omvandrende vandmand, lige som med Mathias (hvor jeg tog 8kg på i de sidste 3 uger - skvulp skvulp!!!)

Babyhulen

2009-12-04T10:37:00.000+01:00

Sådan ser babyhulen så ud på en 3. gangs gravid i uge 26+0

Det er nu underligt at jeg ikke er blevet større. Det er lige som om jeg bliver mindre og mindre for hver graviditet???

Skal til jordemoder den 15. december og så må vi se om hun gør alvor af den vægtscanning af minibebse, som hun talte om sidst. Kamille blev vurderet meget forkert vægtmæssigt til 3600gram og vejede blot 2840gram. Så jordemoderen har overvejet at min moderkage måske ikke giver helt det den skal. Det er bare en tanke - ikke nogen reel mistanke. Jeg tager det MEGET roligt og tror slet ikke at der er noget galt. Er bare ikke så stor og er glad for det :)

Livet leves intenst!

2009-11-30T10:47:00.000+01:00

Hold da kæft livet er intenst!!!

I dag har vi startet Kamilles udtrapning af epilepsimedicinen med alle de bekymringer det giver.

I morges sad vi jeg i bilen på vej til børnehave og dagpleje med Mathias og Kamille. Vi fandt en god sang i radioen, som vi alle 3 kunne lide. Jeg skruede godt op og vi sad alle og sang og vippede i takt til musikken.

Og jeg følte et stik af lykke...

Så pressede tårerne sig på, for hvert enkelt sekund af lykke er så vigtigt og intenst for tiden. Vi mærker virkeligt hvad der er vigtigt i vores liv. Det er selvfølgelig en gave, men det er F***** på en træls baggrund vi oplever det.

Vi fravælger mange ting i den næste tid og har da også allerede måtte høre på velmenende kommentarer om at det jo nok ville være godt for os at "komme ud" og opleve andet og se andre mennesker (f.eks. til fest), men vi ved hvad der er vigtigt - vi føler hvad der er vigtigt og det er hvert enkelt stik af lykke!!!

Kontrol og usikre måneder i vente...

2009-11-26T22:12:00.000+01:00

Kamille har været til kontrol på neurologisk ambulatorium i dag.

Lad os starte bagfra og gemme det vigtigste til sidst!

Kamille blev vejet og målt og følger PERFEKT sin egen kurve.
Hun er 16mdr., 74 cm og 8,5 kg. Hun har taget 600gram på de sidste 3mdr. Så det er vi MEGET tilfredse med.

Lægen var VOLDSOMT tilfreds med Kamille i forhold til hendes CP. Hun kravler flot og hurtigt, hun går på den fineste flade fod og krydser faktisk ikke benene ind over hinanden længere, hun kan strækkes flot ud i både fod, ben og arm og er generelt dygtig dygtig, Meeeen det vidste vi jo godt :)
Lægen vil holde øje med benet, men er som sagt ovenud tilfreds lige nu.
I forhold til arm og hånd, blev der ikke sagt så meget, men hun var også tilfreds med status lige nu. Jeg formoder at vi talte mindre om dette, fordi det lige nu er benet, der er vigtig, fordi hun snart skal op at gå. Fysen siger i hvert fald at det er temmeligt normalt at man i forhold til hånd og fingre venter til barnet er noget ældre med at stille store krav.

Og så til den alvorlige del.... de infantile spasmer og medicineringen!

Vi fortalte at vi stolede helt på at de tog den rigtige beslutning, men at vi var meget nervøse. Hun sagde at vi da godt kunne vente yderligere 3-6mdr. med at trappe hende ud, men at hun synes det var bedst at gøre det nu - også med det for øje at jeg har termin 12. marts og skal der tilstøde noget, er det trods alt bedre inden babys ankomst.

Kamille skal altså trappes ud af Sabrilex over de næste 7-8uger!

Lægen gjorde en del ud af at fortælle os at det var overvejende sandsynligt at der vil opstå nye anfald. Hun kan ikke garantere (det ved vi jo godt) at de infantile spasmer ikke kommer igen, men mere sandsynligt er det at der ligger en ny epilepsi og lurer og viser sig, når hun tages af medicinen. Faktisk sagde hun at det nærmest er 100% sikkert at Kamille vil få en anden type epilepsi grundet sin store hjerneskade.

Puha Det ved vi jo også godt, men...Det var lidt strengt at hun anser det for usandsynligt at vi kan holde os ude af børneafdelingen som følge af udtrapningen

Vi må være stærke og leve en dag af gangen. Tage hvad der kommer med størst mulig ro og lade lægerne finde ud af hvilken type epilepsi hun får raget til sig og medicinere hende efter det. Vigtigst er vel at hun kommer af Sabrilex, hvis hun ikke har brug for det.
Øj, jeg håber vi kommer til at holde jul hjemme.

Jeg er overraskende rolig lige nu og har kun en smule ondt i maven.
Men vi starter også først udtrapningen på mandag.

Ferie og træningslejr

2009-11-16T12:09:00.000+01:00

Vi er netop hjemvendt fra ferie hos familien i Frankrig.

Først 4½ dag hos min kusine, hendes mand og deres lille nye søn Eliott :)

Dejligt!!!

Min kusine og jeg har indgået et væddemål om hvorvidt minibebse er en dreng eller en pige. Hvis det er en dreng og jeg får ret, så kommer de til Danmark og fejrer Eliotts første fødselsdag. Omvendt, hvis det bliver en pige, skal vi til fødselsdag i Frankrig den 16. oktober 2010.

Bagefter besøgte vi resten af familien lidt længere sydpå i Frankrig og huhej vi havde travlt. Hvert øjeblik var besat med besøg og fælles frokoster. Det er dejligt, men vi har næsten brug for ferie efter ferien ;)

Vi slappede af i forhold til Kamilles træning under ferien...eller det havde vi i hvert fald tænkt os!

Alle i familien har trapper i hjemmet og Kamille knækkede koden til at klatre på dem. Og vi bestilte ikke andet end at rende frem og tilbage mellem bordet og trappen. Kamille elsker at klatre op og op og gjorde det uendeligt mange gange.

Faktisk har Kamilles fys spurgt til om hun havde mulighed for at træne på trapper og jeg måtte svare at vi desværre ikke har trapper. Og nu må jeg nok sige at vi kan se hvorfor hun anbefaler trappetræning. Kamille er blevet superstærk i ben og hofter og dermed mere stabil. Nu står kan hun næsten stå selv - helt uden at holde ved noget. Hun kan gå fra denn ene ting til den anden selvom hun skal slippe med en hånd for at nå over til det næste sted. Hun går meget mere sikkert nu og krydser nærmest ikke benene indover hinanden længere...

Altså generelt har turen været en god træningslejr og vi kan se markant bedring. FANTASTISK! :D

Her er lige et billede af vores mémé og hendes 2 danske oldebørn...

minibebse i 3D

2009-11-02T17:10:00.000+01:00

I dag har vi været til en ekstra scanning.
En scanning for misdannelser ved en læge, der skulle gøre det ekstra grundigt.

Som han skrev i journalen: "Alt vel, ingen synlige misdannelser"
Og så smed han helt ekstraordinært en 3D/4D scanning oven i - bare for at gøre os glade og rolige. Tak, siger vi :)

Her er minibebse så i fin form...

UGE 21+3

Beviset!!!

2009-10-22T09:38:00.000+02:00

Den er god nok, det er en minibebse, der rumsterer derinde, se bare selv...

Minibebse sutter på fingre

Minibebse gnider sig i øjet og drikker fostervand

Desuden går det helt vildt stærkt med at blive tyk nu... heldigvis har jeg ikke taget på endnu. Indtil sidste uge har jeg faktisk tabt mig, så "projekt 12 år tilbage i tiden" viser -8,3kg. Søndag er vejedag og i søndags stod den på 0 - altså i den forstand at det var status quo fra ugen før - intet tabt, intet taget på :) Med Mathias og Kamille tog jeg omtrent 20kg på. Denne gang vil jeg gøre hvad jeg kan for at holde det mellem 10-15 kg. Lad os håbe at jeg ikke bliver en omvandrende vandmand, som jeg var med mathias, hvor jeg tog 8kg på på 3 uger - bare i vand. Puha, det var ikke sjovt.

Uge 19+4

GODT SÅÅÅÅ!!!!

2009-10-19T19:38:00.000+02:00

Nu håber jeg dælme ikke der kommer flere overraskelser....

Var til scanning i dag for at blive lidt klogere på en terminsdag. Lægen havde ret i at jeg var langt henne, men helt rigtigt havde han nu alligevel ikke gættet.

Vi så en MEGET livlig og temmeligt stor minibebse. Så jordemoderen måtte fortælle os at vi ikke skal ha' ny baby omkring 8. april, men i stedet 12. marts!!! Det var jo alligevel SNART! Jeg er således 19+2 i dag dvs om 5 dage er jeg halvvejs i graviditeten...for S&/%%%¤##&%//# Det er sgu' da for sindsygt. Tror virkeligt at alt humlumhej'et omkring Kamille har tæret så meget på mig og krævet så mange tanker at jeg intet overskud har haft til at mærke efter. Derudover kunne hun se i dag at jeg har foranliggende moderkage (altså moderkagen ligger lige under maveskindet og de cm fedt, der nu måtte være) og det virker som en stødpude, så der går noget længere tid inden man kan mærke bebsens bevægelser.

tja, men det var vel det for denne gang...ikke flere overraskelser til mig, tak!!!

Først en travl weekend og så en spændende mandag

2009-10-15T21:30:00.000+02:00

Det bliver en travl, men GOD weekend :)

På lørdag holder Mathias børnefødselsdag for nogle unger (og deres forældre, så vi også har lidt underholdning ;) ). Det bliver da hyggeligt med liv og glade dage - det er helt sikkert.

Søndag skal vi til fødselsdagskaffe i anledningen af Tante Diana's fødselsdag. Det glæder vi os også til.

Men så glæder vi os også en del til mandag, hvor jeg langt om længe har fået presset en terminsscanning igennem.

Det bliver spændende at se den lille slå kolbøtter og vinke ud til os.

Det bliver MEGET spændende at se hvor langt jeg egentligt er henne og hvor god min læge er til at gætte. Hans gæt på en terminsdato er 8. april!

Og så bliver det interessant om de kan nå at lave nogen form for risikoberegning i forhold til handicap eller andet. Det er for sent at gøre noget ved noget som helst, men det vil være rart at vide om vi skal forberede os på at skulle bære mere end vi allerede gør...

Så alt i alt bliver mandag spændende og jeg er glad for at der er en fuldt booket weekend til at slå ventetiden ihjel :)

bare en lille bitte nyhed...

2009-10-10T20:12:00.000+02:00

Som min veninde beskrev det: "Det hele sker da også på en gang hos jer - både det dårlige og det gode". Og jeg måtte svare hende at ja, vi lever temmeligt intenst for tiden...

Når vi fortæller det til familie og venner er reaktionen sådan set den samme over hele linien: De griner - faktisk sådan helt fjantet.

Jeg er helt uplanlagt blevet gravid....MEGET uplanlagt!

Det var sådan set et ret stort chok for os. Også fordi det passer så pisse dårligt ind i vores liv lige nu. Helt ærligt, de fleste af jer kan nok forstå at vi har en del løse ender i forhold til Kamille og også i forhold til at jeg står uden job. Det er svært nok at få et arbejde som marketingkoordinator, når man ikke kan arbejde fuld tid (pga. 6 timer ugentligt til fys og ridefys med Kamille) og det bliver jo noget nær umuligt når man oven i købet er gravid - jeg er jo ikke lige frem en stor gevinst for en virksomhed lige nu (det er jeg jo under normale omstændigheder - jeg er jo knalddygtig ;) ).

Men som om det ikke var chok nok, så siger lægen så at jeg er laaangt henne - nok omtrent 14-15 uger (til info så er man gravid i 40 uger!). WHAT!!!!
Dejligt at jeg har overstået de første 3 frygteligt måneder uden tegn på kvalme, træthed eller de sædvanlige bækkenproblemer, men noget af et chok at man som 3. gangs gravid kan gå så langt uden at opdage det... En veninde mente at jeg nok har haft rigeligt at tænke på den seneste tid... Og det kan der jo være noget om.

Så nu venter en terminsscanning. Det får man ikke normalt - kun når man ikke har den fjerneste anelse om hvornår det er sket og hvornår baby kunne tænkes at melde sin ankomst. Denne scanning forventer jeg ligger om ca. 14 dage... Temmeligt spændende!!!

Nu hvor chokket har lagt sig lidt, så er vi da meget glade og ser frem til lyden og duften af ny baby hjemme hos os igen (men tro mig, så er det dælme også slut med små babyer - 3 børn på 4½ år, så er min pligt vist gjort).

Mathias siger at det skal være en lillebror, for vi har jo allerede en lillesøster - LOGIK! Han mener også at lillebror skal hedde Oscar... (jeg vil gerne opfordre til en lille afstemning i kommentarfeltet - kan man kalde sit barn for oscar???). Sødt at han har en mening om det :)

Ja, det var bare vores lille bitte nyhed :)

Kamille in action :)

2009-10-06T16:18:00.000+02:00

Endelig lykkedes det mig at fange Kamille på video, mens hun kravler :)

Og bonus er at hun kravler med hundes legetøj i hånden, så det siger piv piv igennem hele filmen.

ENJOY!

Mathias 4 år!

2009-10-04T11:12:00.000+02:00

I går havde Mathias fødselsdag og blev 4 år!!!
Det er jo i sig selv helt vildt at han er så stor. Jeg tænker tilbage på hans fødsel og hvor lækker han var, da han kom på neonatal og lå i kuvøse i mange dage med dobbeltlys for hans stærke gulsot (pga immunisering mellem hans og min blodtype), der farvede ham helt gul og senere hen bare mørk; jeg tror han var tæt på et år før han fik sin almindelige blege kulør. Alle synes han var meget solbrun (men mine børn bliver kun udsat for stærk sol i MEGET begrænset omfang...). Jeg tænker på de mange indlæggelser og utallige sygedage han havde i sine første 13-14 mdr., på hvor hurtigt han begyndte at tale efter han fik dræn i som 9 mdr., at han sagde mange ord som 1 årig og nærmest flydende som 2 årig og i dag er han vurderet til at ha' et sprog og sprogforståelse som en 6 årig. Jeg tænker på hvor klog han er, jeg tænker på hvor kærlig han er - over for alle og i sær sin søster. Jeg tænker på hvor højt jeg elsker ham og hvor hurtigt 4 år kan gå...

Her er et billede fra i går morges, hvor han ikke en gang er stået ud af sengen endnu før han har sit nye fodboldtøj på :) (På ryggen er trykt: MATHIAS DAVID). Han havde det på hele dagen i går, han har sovet med det i nat og den eneste grund til at han ikke har fodboldtrøjen på i dag er at han spildte på den, så den er til vask - han har stadig shorts og fodboldstrømperne på ;)
Her får søster et bisous, som tak for hendes gave til ham :)

Han havde en dejlig dag. Han var glad for de mange mange gaver og gæster og er allerede begyndt at glæde sig til den børnefødselsdag han skal holde for 10 børn (0g deres forældre) om 14 dage :)

Center for hæmofili og trombose

2009-09-27T21:29:00.000+02:00

Mandag kører jeg med Kamille og min mor til Skejby, hvor Kamille skal på center for hæmofili og trombose og ha' taget en blodprøve.

MR-scanningen tilbage i juni opklarede jo at Kamilles CP skyldes en blodprop i hjernen lige før eller lige efter fødselstidspunktet (dog helt uden sammenhæng med fødslen!!!). Når (unge) mennesker uforklarligt får en blodprop, skal det helt rutinemæssigt undersøges hvorvidt årsagen kan findes i blodet.

På dansk: Kamille skal altså undersøges for om hun "har tendens" til at danne blodpropper. I så fald, vil hun skulle i behandling, så hun ikke risikerer nye blodpropper og yderligere skade.

Og dette kan man kun i Skejby. Prøven skal også være helt frisk, derfor skal vi køre den lange vej til Skejby.

Jeg regner med at bede dem starte med at prikke i hendes fod. De andre gange de har skulle tage blodprøver eller give bedøvelse, har de ikke kunnet finde en god åre i armen eller hænderne, så kan de jo lige så godt starte i foden. Sidste gang var hun fuldstændigt gennemhullet: 2 prik i højre arm, 1 prik i venstre, 1 prik i hver hånd og tilsidst 1 prik i foden!!!

Jeg er ikke bekymret! Jeg regner da helt sikkert med at resultatet af prøven viser sig at være negativ og at det simpelthen bare er og forbliver uforklarligt hvorfor hun har fået en blodprop.

STOOOOOOOOOOOOOP....det går alt for stærkt!

2009-09-25T10:14:00.000+02:00

Uha, det går stærkt.
Jeg tror jeg må erkende at min baby er væk og i stedet er kommet en lille pige med temperament og vilje.

Onsdag var en stor dag; Jeg købte Kamilles første par sko (støvler). Ja, fyssen sagde at hun da skulle ha' sko på udenfor - stadig bare tæer indenfor!
Den var jeg ikke længe om at udnytte ;) Fluks strøg jeg ned til skobutikken og købte et par lækre støvler til at lege i udenfor. Jeg var selvfølgelig fristet af alle de fine sko og støvler i pigefarver med palietter og glimmer, men besindede mig og huskede at komforten og støtten er vigtigst.

Herunder ser I hende stå og slikke på ruden i ført sine nye støvler (og ja, hun er selv kommet op at stå på den måde :D )Og her skal velcroen selvfølgelig prøves af....

Men det er ikke det hele...

Kamille kan selv spise sin havregryn nu!!! Er det ikke vildt???

Se bare her...

Jo, babyen er vist definitiv væk. Men pyt for den lille pige er en lige så stor solstråle som babyen :)

Så kravler hun... =D

2009-09-20T21:02:00.000+02:00

For 18 dage siden skrev jeg dette på bloggen:
"Nu skal vi bare lære hende bevægelsen - lige som vi gjorde da hun skulle lære at krybe. Når hun har fået fornemmelsen ind i kroppen, så begynder hun at gøre det selv...og ja, så kravler hun. Jeg regner med at kunne bringe den fantastiske nyhed i løbet af et par måneder..."

...øh, helt så længe gik der så ikke :D

KAMILLE KRAVLER!!!

Godt nok ikke ret langt og ikke hele tiden - hun kan stadig bedst lide at krybe, men hun kravler altså. Vi er så stolte.. hun er jo den mest sindsyge slider, der findes :)

Jeg lægger en video ind, lige så snart hun gider kravle mens kameraet er tændt ;)

Ridefys igen :)

2009-09-11T11:32:00.000+02:00

VidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligtVidunderligt.... =D

Kamille ÆÆÆLSKER at gå til ridefys. Hun sidder og hopper i autostolen, når vi kører ind i gårdspladsen ved rideskolen oog hun bare griner, synger og snakker i fryd, når de rider rundt i skoven. Og når hun ser mig, der glad venter, så vinker og smiler hun det største smil hun kan.

Det er simpelthen næsten UTROLIGT hvor meget Kamille har ud af ridefysioterapi - Helt igennem vidunderligt og i hvertfald bemærkelsesværdigt!

Kamille har været afsted 4 gange nu - sidste gang i går. I de sidste 3-4 uger har hun gjort så store motoriske fremskridt at jeg knapt fatter det :)

Hun kunne krybe og ved armene trække sig op i stående stilling, men kravleposition har været meget meget svært fordi hun simpelthen var for svag omkring hoften og slet ikke kunne lægge vægt på venstre arm/skulder.

Den snu læser vil nok kunne ane, hvor dette bærer hen ;)

Nu er hun pludselig så stærk omkring hoften at hun selv sætter sig i knæstilling, hun rejser sig, så hun står på knæ og hun stiller sig i kravleposition og har fuld vægt på armene og til tider har hun al vægten på venstre arm, fordi hun lige skal ha' fat i noget legetøj med højre. Kamille har enddog taget et enkelt lille "kravleskridt", hvis der er noget der hedder det :) Og det er jo helt vildt!!! Hun bruger venstre arm mere og mere....vi har flere gange i den forløbne uge set hende række ud med venstre for at få fat i noget. Før har hun ALTID bare brugt højre. Det bedste af det hele er jo egentligt at vi kan se at hun føler sig tilpas med sine nye færdigheder og selv stoler på at hun kan...hun kaster sig fremover og ved at hendes arm er stærk nok til at tage fra :)

I kan se hvor dygtig hun er blevet på filmen nedenfor...den er lidt lang, men hun er jo lækker at kigge på ;)

Vi er bare sindsygt lykkelige for vores fightermus og hendes altid smilende øjne og kærlige kys.

ØH...hej tænder...

2009-09-03T21:22:00.000+02:00

ja...blev godt nok lidt overrasket da jeg pludselig opdagede 2 nye tænder i Kamilles mund.

Kamille var noget sen til at få sine første tænder. Hun var omkring 8½mdr, men fik så også 6 tænder på under 1 mdr.
Så har det så stået stille siden...troede jeg.
Gik jo og kiggede efter dem i undermunden ved siden af fortænderne, som i følge al viden burde komme næst efter, men det var altså de første kindtænder i overmunden, der kom i stedet.
Jeg burde ha' tænkt på det for de 6 andre tænder kom godt nok også i en noget underlig rækkefølge.

De 2 nye tænder er vist ikke så nye, for de er allerede ret langt fremme...sikke da en sjusket mor, der ikke holder øje med sådan noget ;)

og lige et lille "hep"

2009-09-02T12:58:00.000+02:00

Der skal ikke så store positive oplevelser til for tiden, for at vi synes det er stort :)

Kamille skal til øjenlæge og skal nok regne med at skulle følges altid pga hendes CP, der gør at hendes venstre øje er en anelse langsommere end højre (med andre ord, så skeler hun lidt - jeg kan nu ikke se det, men det kan specialisterne). Desuden er den epilepsimedicin hun får ret aggresiv (skal jo passe til epilepsien :S ) og har ubehagelige bivirkninger - kalkulerede bivirkninger!!! Hun risikerer at få synsskader i form af tunnelsyn - en permanent skade. Vi håber bare at det ikke sker - men i så fald, kan vi kun sige at hun må hellere leve med et synshandicap end blive mentalt retarderet eller autist - for det er valgmulighederne!

Øjenlægen i vores region, der har forstand på netop disse problemstillinger og i øvrigt også er god til børn har selvfølgelig ca. 1 års ventetid for nye patienter. Det kan vi lige som ikke vente på. Specielt problematikken omkring epilepsimedicinens følger skal følges tæt NU!!! Jeg var ved at tage kampuniformen på, for nu skulle der vel kæmpes igen... Men nej, sekretæren lyttede til min beretning om Kamille og sagde at hun beklagede meget, men at hun nok først kunne skaffe en tid til hende midt i oktober. Det må jeg sige at jeg er ganske godt tilfreds med :D

Desuden kan jeg berette at Kamille er ustoppelig. Hun sætter sig op på knæ og på numsen hele tiden, hun rejser sig op hele tiden og falder en gang i mellem Og det sidste nye og MEGET STORE er at hun kommer i kravlestilling :D HURRRAAAAAAA!!!!

Nu skal vi bare lære hende bevægelsen - lige som vi gjorde da hun skulle lære at krybe. Når hun har fåået fornemmelsen ind i kroppen, så begynder hun at gøre det selv...og ja, så kravler hun. Jeg regner med at kunne bringe den fantastiske nyhed i løbet af et par måneder...Og mon ikke fys'en får ret; at Kamille kan gå med støtte rundt om juletræet i år :) VILDT!

Mathias og de dumme myg

2009-09-02T12:31:00.000+02:00

Vi ved det godt: Mathias er simpelthen meget allergisk overfor insektstik. Vi undgår så vidt muligt steder, hvor der er myg og er der myg, så bliver han smurt og spray'et ind fra top til tå. Vi undgår også at holde ferie steder hvor der er større sandsynlighed for myg end andre steder.

Mine søde svigerforældre har ellers inviteret os på ferie i Sverige, men vi har takket nej. De er heldigvis super forstående og overvejer vist at flytte ferien til en anden lokation :)

Nå tilbage til de S*T*NS myg. Uheldigvis skulle der gemme sig en i Mathias' ærme og da den følte sig lukket ind, mente den åbenbart at den var i sin ret til at gå til angreb. Resultatet blev 3 stik lige omkring albuen og en MEGET hævet, MEGET rød og varm arm på trods af antihistaminer :(

Stakkels dreng. Armen var så hævet og det spændte i huden, så han var bare så ked af det. Og stakkels mog og far, der fik et par lange nætter, hvor vi måtte holde ham i hånden, så han ikke skulle klø i det...

Lige et par billeder... Da det ikke længere var så spændt vendte hans gode humær tilbage og han synes at han var lige som Supermand fordi han havde en stor arm med store muskler - Han ringede enddog til sin far og bedyrede at han var lige så stærk som ham nu :) Det kan I se på første billede, hvor han prøver at vise sine "muskler" frem. På andet billede kan I se forskellen på højre og venstre arm....

Ridefysioterapi er et hit

2009-08-28T08:58:00.000+02:00

Ridefysioterapi er bare SÅ godt....
Kamille stråler bare af glæde og man er slet ikke i tvivl om at hun bare ELSKER det :)
Vi tager derfra hver gang med de største smil på læberne og i vildt opløftet stemning.

Må jeg på det varmeste anbefale Tanholt Rideskole :)

Hvad vi har brug for....

2009-08-23T10:53:00.001+02:00

Tænker du på os???

Vi har hen over sommeren været igennem vores livs største nedtur og vi er ikke kommet op til overfladen endnu.

Der har været en del, der har været søde - i sær lige i de første dage efter Kamille blev indlagt.

Men hvis du ikke ved hvad du skal gøre, hvis du ikke ved hvad du skal sige, hvis du er bange for at gøre os kede af det, hvis du ikke tror det stadig gør ondt, hvis du tror vi er færdige med at snakke om det... Så vil vi bare gerne fortælle at vi stadig har brug for at snakke om det igen igen igen igen igen igen! Og du skal ikke være bange for at spørge os lige ud...vi er meget ærlige omkring det hele.

Mest af alt, vil vi bare gerne vide at du tænker på os. Det behøver ikke kræve det store af dig - bare en lille sms, mail, telefonopkald eller hvis du orker det så kom og besøg os.

Det varmer bare så meget, når du viser at du tænker på os og forstår at vi ikke er kommet så meget videre endnu - at det stadig gør ondt!

Vi kan også snakke om almindelig hverdagsting, vi kan også foretage os almindelige hverdagsting og vi kan sagtens glæde os på dine vegne over en succes og vi kan sagtens græde med dig, hvis livet sucks.

Men hvis du er i tvivl om hvad vi har brug for, så er det bare at du viser at du tænker på os.

Succesoplevelse :)

2009-08-21T22:37:00.000+02:00

Kamille var til sin første time med ridefysioterapi i går - torsdag.
Jeg havde lidt kriller i maven og var temmeligt spændt på hendes vegne.

Hun synes hestene var spændende, men så snart vi kom tæt på bakkede hun og synes vist de var lige store nok.

Så kom fys'en, der steg til hest og bad om at få lille Kamille - med cykelhjelmen godt spændt - op til sig. Kamille synes lige mor skulle med, men jeg sagde bare "hej, hej" og lod dem lunte afsted.

Og det var bare en KÆMPE SUCCES!!! :D
Jeg er SÅ glad, for at det gik så godt. Kamille slappede fuldstændigt af - var helt blød i sine ellers spændte muskler og nød det - det kunne man simpelthen se.
De luntede lidt rundt inde i hallen og derefter tog de en lille kort tur ud i naturen. Jeg stod i vejkanten ved indkørslen til rideskolen og vinkede da de tog afsted og da de kom tilbage og begge gange smilede hun stort og vinkede bare til mor :D

Da de var færdige, sagde fys'en at hun var imponeret over hvor nem Kamille var, at hun var et naturtalent (ja ja, store ord - men vi ved hvad hun mener ;) og at hun virkeligt synes det var en fantastisk første gang. Nede af hesten var Kamille stadig i perlehumør og hun lavede ridebevægelser med kroppen; "mere, mor, mere" ville hun ha' sagt hvis hun kunne Og så sluttede hun af med at charme fys'en alt hvad hun kunne - store smil, hovedet på skrå og hovedet over til fys'ens skulder. JO JO... der er vist dannet god grobund for et godt samarbejde mellem de 2

Jeg ville bare dele min glæde med jer. Det var en fantastisk oplevelse

Løsninger???

2009-08-21T22:19:00.000+02:00

Nå!!!

Efter at have fundet den sidste lille gran energi og overskud, jeg faktisk ikke troede jeg havde, har jeg snakket med spastikerforeningens socialrådgiver, der kunne fortælle mig om en masse paragraffer. Så forfattede jeg en mail til kommunen, som efter at ha' sagt NEJ NEJ NEJ nu har ændret det til JA JA JA.

Jeg ved ikke om jeg skal være glad eller sur!
Vi og Kamille får først det hun har ret til efter jeg selv har fortalt dem hvilke paragraffer, der skal tages i brug og hvorfor. Jeg ringede ellers derhen og forklarede hvor drænede vi er for overskud og bare desperat har brug for hjælp og rådgivning - og i stedet for bliver man mødt af en mur, men nævner man en anden fagperson fra en medlemsorganisation og de rigtige paragraffer, så ændrer det hele sig. ARRRGGGHHH - kan det være meningen at når man ligger ned og ikke har kræfterne til at rejse sig, skal finde kræfter til at kæmpe mod systemet for at få den hjælp, man i følge systemets egne regler er berettiget til. Hvor er rådgivningen???

Der er enkelte ting, der har løst sig for os nu - i hvert fald midlertidigt. Vi har købt noget tid - på kommunens regning.

Fanget i systemet

2009-08-13T08:22:00.000+02:00

Sikke et hul jeg faldt i i dag!

Når det ramler, så ramler det og alt falder sammen på én gang. Sådan er det hjemme hos os.

Oven i CP, ny tilkommen infantile spasmer blev jeg også fyret pga krisen og nu viser det sig at jeg pga. de timer tabt arbejdsfortjeneste jeg er tilkendt ikke er dagpengeberettiget. Man skal jo stå til rådighed 100%. Jeg tænkte bare, så skyd mig da nu og gør ende på mine lidelser!

Jeg har tudbrølet hele dagen, synes simpelthen ikke det kan være rigtigt at systemet giver med den ene hånd og tager med den anden. Måtte simpelthen tage hjem fra arbejde, kunne bare ikke få luft. Hvad pokker skal vi stille op?

Føler mig tung og opgivende, men jeg finder vel vej til overfladen igen.

FCK Cerebral Parese, FCK epilepsi, F*CK usikre fremtidsudsigter...

2009-08-10T22:21:00.000+02:00

...for Kamille trodser det hele!

Det er som jeg har sagt før; Bare Kamille har det godt, så har vi det også godt. Og i dag har vi det godt :)

Kamille udvikler sig og udvikler sig og udvikler sig og... Vi har som forældre haft det relativt let i forhold til andre i forhold til de normale ting, såsom det der med ikke at kunne ha' noget i fred i skuffer og skabe, være nervøs for om barnet skal falde og slå sig eller pille i elektriske installationer osv osv. Kamille er bare stille og roligt blevet hvor vi har placeret hende og leget med det hun nu kunne nå. Siden 4. maj har hun været mobil - hun kryber. Og det er dejligt og volder ikke de store kvaler for os. Vi har nemlig altid kunnet placere hende på en eller anden måde, der sikrede os at hun blev hvor hun var. Tro nu ikke at vi i stor stil benytter os af det, men ind i mellem er det nu rart at vide hvor hun er. Vi kunne lægge hende på ryggen - hun triller ikke. Vi kunne sætte hende på numsen - så kommer hun ingen vegne.

Nu triller hun så snart hun synes det tjener et formål - fik f.eks. ikke meget søvn i nat, for måtte utallige gange hente Kamille i fodenden af hendes seng, hvor hun lå og kaldte på mor. Middagsluren og bleskiftningen er også ved at være en farce, hvor vi ikke kan stille noget op med en pige, der bare sætter sig op igen og igen og igen. Og det med at sætte hende på numsen duer heller ikke mere...hun lægger sig da bare ned og kryber videre.

Så på det seneste er hun godt nok blevet meget mobil. MEN!!! Det vildeste skete i dag - Endnu en markant milepæl. Jeg havde placeret hende på gulvet mellem sofa og sofabord. Jeg går ganske kort i køkkenet og da jeg kommer tilbage, STÅR Kamille OP ved sofabordet - helt ved egen hjælp. Det er sgu' lige godt imponerende, taget i betragtning at hun altså ikke kravler endnu. JEG ER GLAD!!!!! :D Rigtigt glad.

Det blev lidt langt, men I er jo nødt til at kende alle de nærmere omstændigheder for at kunne danne jer et indtryk af betydningen af denne hændelse.

Tak fordi du læste med så langt...hvis du da er her endnu...hallooo...HallOOOO!!!

Brev

2009-08-10T13:35:00.000+02:00

Jeg har skrevet nedenstående brev til dagplejens andre børn og deres forældre. Hensigten er at afmystificere virakken omkring Kamille. Ingen ved rigtigt hvad der er med hende og hvorfor hun har været væk. Mit motto er at "med ærlighed kommer man længst" og derfor ønsker vi ikke at skjule noget.
Jeg er ret overbevist om at brevet vil blive godt modtaget - man kunne så håbe på at møde samme forståelse andre steder...men lad nu det ligge!

Kære Alberte, Sofie, Sebastian og jeres forældre

I kender mig jo allerede, jeg hedder Kamille og er lige fyldt 1 år. Jeg er fræk, kvik og elsker at lege med jer hos min dejlige dagplejemor, Jytte.

I har måske bemærket at jeg er lidt anderledes og at der sker nogle lidt anderledes ting omkring mig. Det er fordi jeg er født med noget, der hedder en cerebral hemiparese, det betyder at jeg faktisk er en lille smule spastisk i min venstre side. Det er meget forskelligt hvordan man bliver påvirket af det og for mig betyder det at jeg overspænder i mine muskler – især i armen og hånden. Jeg ved ikke hvor meget mit ben er påvirket, men det finder jeg ud af når jeg skal til at gå. For jeg kommer nemlig til at gøre alle de samme ting, som jer, kravle, gå, løbe og måske endda spille klaver…? Det kommer bare lige til at tage mig lidt længere tid at lære. Derfor træner Jytte med mig hver dag og jeg synes det er rigtigt sjovt. Nogle gange kommer kommunens børnefysioterapeut for at se hvordan jeg klarer mig og for at lære Jytte og mig nye sjove lege. Jeg er rigtigt glad for at lege med jer hver dag, for I er så sjove og lærer mig en masse nye narrestreger. Og så vil jeg jo gerne kunne alt det samme som jer, så jeg okser efter jer og det siger min mor og far er sundt for mig.

Jeg har været væk fra Jytte i lang tid nu og glæder mig til at komme tilbage. I stedet har jeg været på sygehuset, fordi jeg pludselig fik epilepsi. Lægerne siger at det tit sker når man har cerebral hemiparese. Min mor og far har været meget kede af det, fordi det vist var en dum type epilepsi, der kunne forstyrre min udvikling. Men det var der heldigvis ingen, der fortalte mig, så jeg er glad og lærer nye ting hver dag så mor og far kan se at jeg ikke har taget skade. Jeg må alle de samme ting, som jer. Der er ingenting, der er farligt for mig. Lægerne gav mig hurtigt noget medicin, som jeg skal tage hver dag og det smager heldigvis ikke af noget. Det virker godt og jeg har slet ingen anfald mere, men jeg bliver meget træt. Derfor kan jeg heller ikke lege så lang tid af gangen med jer i de næste mange uger. Min mor kommer og henter mig tidligt, så jeg kan komme hjem og sove og slappe af. Mor og far siger at jeg nok skal få lov at være hos Jytte hele dagen igen snart, men at jeg bare lige skal have tid til at vænne mig til det langsomt.

Jeg glæder mig til at lege med jer igen.

Min mor og far siger at I gerne må spørge dem om hvad som helst.

Kram fra Kamille

Hvor sød har man lov at være?

2009-08-07T14:21:00.000+02:00

Lang historie kort: Vores søde Sille blev kørt ned. Vi har fået ny hund: En ægte Jack Russell, der hedder Frøken Sally. Frøken Sally er meget sød og nem og ææælsker ungerne. Se bare her... Når Kamille er ude i barnevognen og sove, ligger Sally trofast i kurven og sover og venter indtil Kamille vågner...

I Givskud Zoo blev det for langt at gå for både dreng og hund :)

Smukke Kamille 1 år!

2009-08-07T14:13:00.000+02:00

ja, det er endda ved at være lidt tid siden :)

Vil ikke skrive så meget. Der er så mange ting jeg skal fortælle jer, men får jeg taget hul på det, kommer det til at tage meget lang tid at skrive det og det orker jeg ikke lige nu. I stedet får I bare at vide at Kamille-solstråle er fyldt 1 år i god stil og fin form. Vi fejrede hende 2 gange; på dagen, mens vi var på ferie og da vi kom hjem sammen med familien.

Det første billede er fra campingvognen på selve fødselsdagen og det andet er fra 2. fødselsdagsfest, hvor hun sidder med sin Mi (kort for Mami - fransk: bedstemor) og Mi's fødselsdagsgave en fantastisk lille hund, der kan mange sange og andre sjove ting. I øvrigt bryder hun altid ud i et jubelskrig, når hun ser sin Mi :)

Glade Kamille

Smukke Kamille

Mere godt nyt :)

2009-07-07T11:33:00.000+02:00

Ih, hvor er jeg glad i dag :D

Blev ringet op af overlægen fra Børneafdelingen i Kolding, der havde svaret på Kamilles 3. EEG.

Kamille fik sin 1. EEG lige efter hun blev indlagt med sine anfald. Den viste INTET normalt! Det hedder hypsarytmi og er kendetegnende for hendes epilepsitype.

Efter 1 uge på medicin fik hun en ny EEG, der viste lidt mere normale impulser og som Kamilles kontaktlæge sagde, så var det så normalt, som vi kan forvente af Kamille med hendes hjerneskade. Så var vi jo godt tilfredse.

I sidste uge blev Kamille indlagt igen pga. fjernhedstilfælde, der fik lægerne til at overveje om hun skulle ha' redet sig en ny type epilepsi. Hendes nye EEG viser at alt er HELT NORMALT :D
Altså ikke bare så normalt, som vi kan forvente af Kamille, men helt helt helt normal. NØJ, det var dejligt.

Overlægen sendte os i øvrigt hjem på 4 ugers observations- og restitutionsorlov og det virker bare. Kamille opfører sig helt som en sød og glad lille normal pige. Det har simpelthen været for hårdt for hende at knokle løs i dagpleje og hun har lukket af for input - derfor fjernhedstilfældene.

Men i dag er vi bare så glade :)

Endelig lidt godt nyt

2009-07-04T20:12:00.000+02:00

Jeg har i den forløbne uge igen været indlagt med Kamille-solstråle, da vi slet ikke brød os om at hun ind imellem blev fjern/fraværende og svær at få øjenkontakt med. Kamilles kontaktlæge mente bestemt at det var noget de var nødt til at kigge nærmere på. Kamille viste (mirakuløst) ikke nogen af disse fjernhedstilfælde, mens vi var indlagt, hvilket fik både mig og lægen til at konstatere at det ikke har været forbundet med hendes epilepsi, men har været en bevist handling fra hendes side fordi hun har været meget træt og ikke magtede flere input. Hun fik en ny EEG i går (fredag) og vi forventer at få svaret på mandag.

Den midlertidige konklusion blev at pga. diagnosens mulige alvorlige konsekvenser er det nødvendigt at have epilepsien under kontrol og derfor vigtigt at observere hende nøje. Desuden trænger Kamille til lidt tid til at komme sig og muligvis skal hendes krop tilpasse sig medicinen. Det har i hvert fald været for voldsomt for hende at klare en almindelig hverdag med fuld drøn på i dagpleje med 3 ældre (ikke handicappede) børn, som hun ikke vil ligge under for (og derfor knokler hun som en gal hele dagen). Derfor har overlægen skrevet til kommunen at det er nødvendigt at jeg har 4 ugers orlov til observation af Kamille, startende samme dag hun blev udskrevet (torsdag). Min, normalt ikke så beslutningsdygtige, sagsbehandler tog en hurtig og konsekvent beslutning og godkendte orloven over telefonen (altså med fuld TA)- desuden godkendte hun at Kamille stadig må få et par timer hist og pist i dagplejen og at vi må tage på ferie under orloven. Ahhh, endelig noget der vender til vores fordel.

Kamille har ikke været i dagpleje siden mandag og siden mandag har hun ikke haft nogen fjernhedstilfælde og heller ikke på noget tidspunkt været totalt overgearet, som hun ellers havde tendens til inden. Det må siges at være helt rigtigt set af overlægen, at Kamille trængte til en restitutionsperiode med god ro og faste, trygge rammer. Skønt!!!

Daddy long legs

2009-06-24T09:11:00.000+02:00

...eller på dansk: Stankelben!

Hvad er meningen?

Stankelben er bare dumme dumme dyr. De flyver bare sanseløst omkring uden nogen overordnet idé med flyvningen. Har du nogensinde set et stankelben flyve målrettet mod noget?
De flyver ukontrolleret uden bestemt retning og flyver hele tiden ind i ansigtet på folk....og hvis du, mens du panisk prøver at vifte den væk, siger: "så flyv dog væk", er det lige før du kan høre den sige: "Jamen det kan jeg ikke"... Så dum er den!

og hvad er formålet med stankelben? Hvorfor lever de, hvilken rolle udfylder de i økosystemet?
og hvad lever stankelben egentligt af? Spiser de overhovedt eller flyver de bare sanseløse rundt, parrer sig og falder døde om?

Sært dyr!

(Uddrag af mavekrampende komisk samtale med kollega, der bare synes at stankelben er sindsygt klamme - og kollegaen er ikke en kvinde ;) )

lille skæbne....hvor meget kan en mor klare?

2009-06-13T14:47:00.000+02:00

Min lille Kamille på knapt 11mdr er født med en venstresidig hemiparese. Hun er den sejeste supergirl (selvom hun er et lille bitte myr på kun 7,5kg), der okser frem og trodser sit handicap. Hun er faktisk næsten alderssvarende.

Og så sker det bare - som lyn fra en klar himmel at hun lørdag morgen bliver så stille (snakker ellers konstant) og pludselig vender hun det hvide ud af øjnene. Jeg griber straks fat i hende, men der er ikke rigtig kontakt. Flere gange vender hun det hvide ud af øjenene og vi beslutter os for at ringe 112, men på vej ud til telefonen, smiler hun pludseligt til mig... Vi tager til vagtlægen, der tænker det samme som os..epilepsi! Hun er frisk og glad, så vi tager hjem og håber at det bare var en enkelt lille episode - EN Fejl!!!

Næste morgen, bliver vi klar over at det ikke er en fejl, for hun får et nyt anfald. Vi ringer straks til lægevagten og tvinger ham til at ringe til børneafdelingen og sige at vi kommer NU!!! Først vil han se os, men det har jeg absolut ikke tid eller lyst til. Med god pres, lykkes det at få lov at køre direkte til sygehuset.

Nu er flere dages undersøgelser og overvågning slut og vores datter har en ny diagnose: Epilepsi! Vi er hjemme på weekend og skal tilbage på mandag med observation og ny EEG.

Heldigvis ser det ud til at medicinen virker hurtigt. Hun været medicineret siden tirsdag aften og har kun haft 1 anfald siden :) Jeg synes bare det er pisse barskt! Vi troede SÅ meget på fremtiden.. at hun kunne arbejde sig ud af CP'en og så får vi sådan en kold klud smidt i ansigtet. Det er fandme uretfærdigt. Vores smukke livlige solstråle skal bare ikke igennem det også. FUCK. Det er bare for meget!

Vi fik fremskyndet hendes MR-scanning og jeg må sige at jeg er i chok over resultatet. Min datter har et hulrum i højre hjernehalvdel på ca 5cm - Det er jo enormt!!! Det kan man godt nok ikke se på hende!!! Hun står faktisk med gode chancer for at arbejde sig ud af hendes CP....jeg fatter det ikke.

Jeg har fået trukket tæppet væk under mig og falder og falder. Jeg har slet ikke ord, der kan beskrive hvad jeg gennemgår i disse dage. Vores datters kontaktlæge har heldigvis været der hver dag i denne uge, hvor vi har været indlagt og har sørget for at vi får lov at snakke med deres psykolog - det tror jeg godt nok bliver nødvendigt nu. Kan sgu' ikke kapere mere.

Tænk sig hvad så små skæbner skal igennem.

Jeg er blevet slået omkuld, men er heldigvis mor til verdens lækreste Kamille

Indsætter lige et billede fra i dag, så I selv kan se at hun er ok!

FYRET!!!

2009-05-29T13:36:00.000+02:00

...med sidste arbejdsdag 31. august 2009

LÆKKERMUSEN

2009-05-28T15:03:00.000+02:00

Verdens værste lyd er identificeret

2009-05-28T10:15:00.000+02:00

(trommehvirvel)....

og det er den lyd en påfugl kan udstøde, når den ikke kan finde sin makker...

Ah men, det bliver sgu' snart ikke mere underligt. I går aftes spankulerede der pludseligt 2 påfugle rundt om vores hus. Hvor de kommer fra ved jeg altså slet slet ikke...? De fortsatte deres vandren ud over markerne. Og så var de væk igen, troede vi!

I nat kl. 04.30 vågnede vi til "verdens værste lyd" og hvis jeg kunne gengi' den her ville jeg gøre det, tro mig; det er en supertræls lyd. Lidt som om man trutter i et horn efterfulgt af et skingert skræp OG SÅ VAR DET MEGET HØJT.

Påfuglen, herefter betegnet som "kræet", truttede og skræppede længe, indtil vi stod op, for at jage det væk (Læs. jeg blev i sengen og styrede Brian ud til kræet ved tankens magt ;) ). Han opdagede at kræet var fløjet op på vores tag for ligesom at få et bedre overblik. Den manglede nemlig sin makker, som det havde fulgtes med om aftenen. Brian kastede sten efter den, for at jage den ned af taget, men selvom han ramte kræet, var denne temmeligt ligeglad og gik bare lidt længere hen ad tagryggen, mens den ufortrødent fortsatte dens HØJE trutten og skræppen.

Brian gav op og kravlede under dynen igen. Jeg ærgrede mig lidt over at min tankekraft ikke slog til længere og stod selv op, da jeg da slet ikke kunne overskue at skulle ligge vågen til den ballade fra kl. 04,30 og endnu værre ville det være, hvis det lykkedes kræet at vække mine 2 sovende englebasser.

Jeg gik ud og besigtigede situationen, Brian fulgte troligt efter - nok nysgerrig efter at se hvad jeg havde tænkt mig at gøre, nu hvor han ikke kunne få kræet ned. Jeg bad ham finde haveslangen frem...så skulle jeg dælme spule kræet ned fra taget!

Og spulet blev der, men resultatet var ikke synderligt meget bedre end da Brian havde kastet med sten. Kræet blev trods alt lidt mere forskrækket, men flyttede sig bare hen ad tagryggen indtil vandet ikke længere kunne nå. Og da jeg var tæt på at måtte erkende mit nederlag, hørte jeg kræets trutten og skræppen i stereo. Langt om længe var det åbenbart også sevet ind i kraniet på kræets makker at det var dén, der blev truttet efter. Brian og jeg gemte os en smule og lod kræ 1 og kræ 2 genforenes. Men Kræet stod stadig på tagryggen og truttede og skræppede endnu højere - nok i ekstatisk glæde over at ha' genfundet sin makker.

Og nu vandt vandslangen alligevel, for mens kræet i lykkelig trutten kiggede ned på sin makker, fik den et gevaldigt spul og så fløj den endelig ned.

Herefter får jeg mig nattens bedste griner, da jeg betragter Brian i boksershorts, træsko og termojakke løbe, som en anden gal bondemand, frem mod de 2 dumme kræ, fagtende med armene alt i mens han udstøder dybe brøl, for at jage kræene langt væk. Det så godt nok sjovt ud :)

Sådanne kræ er åbenbart ikke så lette at skræmme, men lidt væk løb de da og vi gik selvtilfredse i seng igen.

Så sig ikke der ikke sker noget ude midt på Nybymark ;)

Endelig

2009-05-27T14:14:00.000+02:00

Slut med ammebh'er!

Bruger nu langt om længe mine "præ-graviditets, præ-amningsBH'er" igen. Wuhuuuu!!!

Ikke at Kamille ikke længere får en ammetår til natten, det gør hun da, men mor behøver jo ikke gå med ammeBH hele dagen, bare fordi blomsten skal ha' lidt om aftenen.

Det kan godt være det virker som et underligt emne at skrive et blogindlæg om, men det er altså blevet imødeset med længsel :)

Morning from Hell

2009-05-13T09:10:00.000+02:00

ARRGHHHHHHHHHHH!!!!

Hovedpine
Træt
Træt Mathias + træt mor er bare en dum kombination på en hverdagsmorgen, hvor man skal ud af døren. Uha, hvor blev vi uvenner, men heldigvis gode venner igen inden jeg afleverede ham i børnehave.
Kom alt for sent ud af døren pga. umulig træt mathias
Spejderhuset, hvor jeg skulle aflevere Kamille i dag (pga. udflugt) havde flyttet sig i løbet af natten, så det ikke lå der hvor gds.dk viste det lå i går.
Kom alt for sent på arbejde, fordi jeg skulle lede efter det åndsvage spejderhus
Har glemt min mobil hjemme.
Computeren var 100 år om at starte og skabte sig åndsvag
Træt
Hovedpine

Alt sammen bare for at sætte en fed streg under at denne morgen bare var ond i sulet.

(Heldigvis evner jeg ikke at være sur ret længe, så mon ikke jeg snart smiler igen?)

Lidt opdatering

2009-05-10T21:00:00.000+02:00

altså det går sgu' stærkt nogen gange...

Mathias cykler uden støttehjul!!! Jeg ved godt nok ikke hvad der er normalt, men jeg synes det er tidligt. I sær taget i betragtning at han lige har haft fysioterapeut ordineret af børnehaven pga. dårlig balance og koordination (?) Fysen sagde at han ikke er helt alderssvarende udviklet motorisk pga hans massive øreproblemer og astma. Men det er han så åbenbart ligeglad med og cykler derudaf... :)

Kamille spiser!
vi har kæmpet og kæmpet og opgivet at få Kamille til at spise. Det har godt nok været sejt at gennemskue hvordan vi skulle få hende til at spise uden gråd og timelang kamp. Og hun har jo ikke så meget at tage af - lille mus. Men vi opgav og håbede at det ville blive bedre, når hun kom i dagpleje og mon ikke!!! Siden torsdag har hun spist og spist og spist alt og meget. Jeg er så forundret og glad :) Jeg tror hun har en hemmelig aftale med sin dagplejemor...hun er slet og ret blevet bestukket ;)

Sikke en fryd at kunne sidde til konfirmation i dag og bare give Kamille det at spise, der nu en gang blev serveret - i stedet for at bøvle med pulvermad, frugt, brødstumper og alt muligt andet og i sidste ende ikke vide om hun er mæt. Skønt!!!

PS

2009-05-06T12:00:00.000+02:00

Katten Bumle klarede frisag...

Mahtias er ikke allergisk over for kat.. men hvad f*nden, der så sker med hans astma ved jeg sgu ikke :S

Vi må pumpe ham med medicin og se tiden an - om han ikke snart får det bedre.

Ekstase

2009-05-04T20:58:00.000+02:00

Jeg har svært ved at udtrykke og forklare hvilken følelse jeg har i dag.

Ordet "ekstase" rammer vist meget godt.

Kamille kryber!!!

Fysen var her i dag og sagde at hun da synes at Kamille kom lidt fremad - at hun da i hvert fald gjorde alle de rigtige bevægelser. Narrrjjj, det kunne ikke passe, sagde jeg.
Da hun var kørt, skulle det nu alligevel lige prøves af og minsanden om hun ikke kryber fremad. Jeg skal da lige love for at der blev skreget og hoppet og danset. Lykke lykke lykke :)
Hun knokler for det - og det ser ud til at være hårdt arbejde, men hvor er det bare fantastisk at se på.

Kamille er simpelthen bare en sej tøs med det vildeste drive - hun skal sgu' nok komme frem i livet :D

Tænder
Desuden kan jeg lige fortælle at hun har 2 tænder i undermunden nu OG 4 tænder på vej i overmunden. Det ser godt nok vildt ud at 4 tænder buler så meget! I dag er en af hjørnetænderne brudt frem og den anden kommer nok i nat eller i morgen og inden vi når weekenden har hun nok også de 2 fortænder.

Det kan godt være at hun var længe om at komme i gang, men nu går det dælme stærkt.

Stakkels stakkels lille dreng

2009-05-04T10:33:00.000+02:00

Mathias har det godt nok ikke godt for tiden. :(

Han er hårdt ramt af sin astma og for at det ikke skal være løgn, er han blevet snottet og så står der snot ud af begge ører (m. dræn).

I løbet af 1½mdr. ca. er han gået helt ned med astma 3 gange, hvoraf de 2 er resulteret i en indlæggelse på børneafdelingen - så, det er dælme ikke for sjov!!! Det tager ham ca. 14 dage at komme lidt op efter sådan en tur, så I kan jo nok regne ud at med 3 ture på 1½mdr er der ikke meget "rasktid" - faktisk ikke andet end et par dage hist og pist!

Sidst han var indlagt øgede de hans dosis af den forebyggende spray til det 4-dobbelte, da de mente at han simpelthen måtte være undermedicineret, hvilket også nok skal passe. Men nu er han dårlig igen og fuld af slim i lungerne. Astmaspecialisten på sygehuset siger at det føles som om man kvæles. Ikke så sært han bliver så ked af det :*( Og den høje dosis burde ellers virke nu, så hvad dælen sker der ????????

Brian har tænkt på om det kunne være Bumle (altså vores nye kat) han reagerer på. Først afviste jeg det, for jeg synes ikke han viser nogen allergisk reaktion, men nu ved jeg sgu' snart ikke mine levende råd længere og derfor skal han priktestes for overfølsomhed over for kat i morgen.

Så i morgen er D-day for katten Bumle!

Enjoy!!!

2009-05-03T21:17:00.000+02:00

Mine skønne unger

Endnu en opfordring :)

2009-04-30T20:33:00.000+02:00

Sådan ser det ud når man bærer et lille barn (9½mdr. - 70cm. - 7kg.) forudvendt i en MT.

** BEMÆRK** Kamilles tilfredse udtryk :D

Når barnet bliver større, vil det ha' armene over skulderstropperne, men stadig sidde trygt.

Jeg har også båret Kamille på ryggen, men synes stadig hun er lidt lille til det.

Jeg vil bare lige for god ordens skyld på det aller varmeste anbefale at slynge/vikle/bære sit barn. Det er en fantastisk følelse at kunne ha' sit spæde barn tæt på sig og senere er det simpelthen drønpraktisk at ha' hænderne fri under turen i Brugsen...

Kamille er ikke hverken for stor (siger vel sig selv ;) ) eller for gammel til at blive båret. Og jeg har en veninde, der bærer sit barn på 4 år og jeg tror ikke hun har i sinde at stoppe lige foreløbigt, så der er ingen grund til ikke at begynde at bære sit barn.

Det er simpelthen en livsstil.... lidt hippieagtig, synes nogen, men selv Brian er blevet overbevist, selvom han ikke har båret Kamille endnu.

Nå ja...

2009-04-29T22:30:00.000+02:00

og så starter jeg jo på arbejde igen i morgen (torsdag 30. april 2009) efter dejlig barsel med vidunderlige lille Kamille.

Har været på barsel siden 4 uger før fødslen PRÆCIST! så altså, siden 16. juni 2008

Glæder mig til at arbejde igen og det får jeg vist også lov til i den grad, hvis jeg skal tro hvad jeg bliver fortalt ;)

Kamille er glad for sin dagplejemor Jytte og de 2 skal nok blive fine venner :)

Det er det der tæller i min verden lige nu...har lagt den forbandede Cerebral Parese lidt på hylden og er helt almindelig mor med almindelige bekymringer og glæder. At Jytte skal træne Kamille kommer lidt i 2. række her de første dage...nu skal vi bare ha' tingene op at køre.

Gider ikke finde på en passende afslutning til dette indlæg...har ikke mere at sige og lunter i seng.

På opfordring

2009-04-29T21:25:00.000+02:00

Lige er par billeder af min nye Mei Tai. Desværre har jeg endnu ingen billeder, hvor jeg bærer Kamille i den....